Autisme er kompleks – og derfor kræver den rette støtte specialiseret viden

Autisme – også kaldet autismespektrumforstyrrelse eller autismespektrumtilstand – ses hos både piger og drenge. Det er fortsat overvejende drenge, som bliver udredt for og diagnosticeret med autisme, selvom flere og flere piger og kvinder også diagnosticeres med autisme, hvilket der kan være flere forklaringer på.

Personer med autisme har ofte en række udfordringer – hovedsageligt sociale udfordringer – i hverdagen. Autismens omfang kan variere betydeligt fra person til person, men fælles for de fleste autister er, at de ikke mestrer socialt samspil og kommunikation med andre mennesker på samme niveau som personer uden autisme.

En forenklet måde at forklare autisme på er at sige, at de har en anden måde at være i verden på; det vil sige, at de både opfatter verden anderledes end andre, og at de reagerer på input og på andre personer på en anderledes måde end størstedelen af befolkningen, hvorfor man undertiden bruger betegnelsen neurodivergens/neurodivergent i modsætning til neurotypisk, som betegner størstedelen af befolkningen.

Herudover har mange med autisme sanseforstyrrelser, som ligeledes påvirker deres måde at være til stede i verden og opfatte og bearbejde sanseindtryk.

Autisme optræder ofte sammen med en eller flere andre lidelser og tilstande. Langt de fleste personer, som har autisme, lider også af angst, depression, spiseforstyrrelse, skolevægring, stress eller noget helt sjette. Listen over sekundære diagnoser er lang. Selvom autisme er i fokus, er det vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, som alt andet lige kan sætte et negativt præg på autistens hverdag, funktionsniveau og trivsel. Det er dog vigtigt, at der tages hånd om de sekundære lidelser med udgangspunkt i autismen, og det kræver en stor viden om autisme at håndtere sekundære lidelser korrekt.

Personer med autisme har ofte en række udfordringer – hovedsageligt sociale udfordringer – i hverdagen. Autismens omfang kan variere betydeligt fra person til person, men fælles for de fleste autister er, at de ikke mestrer socialt samspil og kommunikation med andre mennesker på samme niveau som personer uden autisme.

En forenklet måde at forklare autisme på er at sige, at de har en anden måde at være i verden på; det vil sige, at de både opfatter verden anderledes end andre, og at de reagerer på input og på andre personer på en anderledes måde end størstedelen af befolkningen, hvorfor man undertiden bruger betegnelsen neurodivergens/neurodivergent i modsætning til neurotypisk, som betegner størstedelen af befolkningen.

Herudover har mange med autisme sanseforstyrrelser, som ligeledes påvirker deres måde at være til stede i verden og opfatte og bearbejde sanseindtryk.

Autisme optræder ofte sammen med en eller flere andre lidelser og tilstande. Langt de fleste personer, som har autisme, lider også af angst, depression, spiseforstyrrelse, skolevægring, stress eller noget helt sjette. Listen over sekundære diagnoser er lang. Selvom autisme er i fokus, er det vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, som alt andet lige kan sætte et negativt præg på autistens hverdag, funktionsniveau og trivsel. Det er dog vigtigt, at der tages hånd om de sekundære lidelser med udgangspunkt i autismen, og det kræver en stor viden om autisme at håndtere sekundære lidelser korrekt.

Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

Book konsultation

Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.