Rutevejledning til Molis i Aarhus

Adressen er Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6, 1. tv, 8000 Aarhus.


Vores afdeling er placeret i centrum af Aarhus midtby tæt på både Aarhus H og Rutebilstationen.

Kontoret består af fire samtalelokaler, et stort kursuslokale og køkken med spisepladser.

Det ligger i en etageejendom, hvor andre firmaer holder til på de øvrige etager, men vi har førstesalen for os selv.

Vi deler indgang med de øvrige i ejendommen. Du kommer ind i bygningen ved at trykke i tre sekunder (eller mere) på knappen til venstre for døren, hvorpå der står "DØRÅBNER".

Vær opmærksom på, at døren kan være lidt tid om at åbne, efter du har trykket på knappen. Når du kommer ind i bygningen, kan du enten tage trappen eller elevatoren, der ligger lige fremme i lokalet.

På førstesalen ligger vores dør til venstre, når du kommer op ad trappen; der står Molis på døren. 

Du er velkommen til at sætte dig i venteværelset, som ligger på venstre hånd, når du kommer ind af døren. Vi henter dig i venteværelset, når vi er klar til at tage imod dig.

Toiletterne er placeret ude i opgangen til højre for vores hoveddør på første sal.

Vær opmærksom på at vores afdeling i Aarhus er beliggende på første sal. Der er en elevator i opgangen med trinfri adgang. Elevatoren er dog forholdsvis smal (knap 70 cm i bredden og cirka 140 cm i dybden), hvorfor vi desværre ikke kan garantere, at der er plads til alle kørestolstyper.

Transport til Molis i Aarhus

Da vi er placeret tæt på både Banegården og Rådhuspladsen/Park Allé, er der mange muligheder for at komme til os med både letbane, bus og tog.

Brug eventuelt www.rejseplanen.dk eller "Rejseplanen"-appen til at undersøge de muligheder, der passer dig.


Bus

Bus nummer 1A, 2A, 3A, 4A, 11, 13, 16, 17, 18, 23, 43, 44, 45, 46 stopper alle lige uden for vores kontor. 


Tog

Aarhus H er nærmeste togstation, hvorfra du kan gå til Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6.


I bil

Vi råder desværre ikke over vores egne P-pladser, men der er flere muligheder for parkering på gaderne rundt om Hans Hartvig Seedorfs Stræde, hvor du kan benytte P-apps til betaling. 

Du kan også parkere i Scandic P-hus, der ligger lige over for Molis, eller i Sallings P-hus, der ligger knap 10 minutters gang fra os.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.