Forskning i området er fortsat i udvikling og årsagerne til mennesker med autismes overhyppighed af somatiske sygdomme ser ud til at være multifaktoriel. Indre faktorer som neurobiologiske forskelle i opbygningen af den autistiske krops hjerne og bindevæv, øget stress-sårbarhed og anderledes adfærdsmønstre gør, at autisten ikke fremstår som “den typiske patient” i sundhedssystemet.
Samtidig kan ydre faktorer som de sociale krav ved lægebesøg, stigmatisering og sundhedsfagliges manglende viden om autisme i sig selv medføre, at autistiske mennesker mødes uhensigtsmæssigt i sundhedssystemet.
På dette webinar får du indblik i:
- Autisme og autisten som patient i sundhedsvæsenet
- Hvorfor mennesker med autisme oftere rammes af akutte og kroniske somatiske
sygdomme, akutte skader og kroniske smertetilstande - Hvilke faktorer -både neurobiologiske, sansemæssige og sociale- der medvirker til,
at mennesker med autisme oftere fejlbehandles i sundhedsvæsenet - Hyppige sygdomme og smertetilstande, som rammer mennesker med autisme
Vi ser nærmere på de mekanismer, der medvirker til øget samsygelighed hos autistiske mennesker og udforsker både indefra-perspektivet fra autistens side og udefra-perspektivet fra den sundhedsfaglige behandlers side.
Du får viden om:
- Ny forskning indenfor autisme og somatisk komorbiditet
- Hvilke somatiske sygdomme og tilstande der hyppigt følger med autisme
- Hvordan man som autist får en bedre behandling i sundhedssystemet
- Konkrete strategier til at som autist eller pårørende/ faglig støtteperson reducere risikoen for fejlbehandling i sundhedssystemet
Webinaret introducerer både forskningsbaseret viden, praksiseksempler og konkrete redskaber og henvender sig til mennesker med autisme samt forældre/pårørende.
Deltagelse i webinaret kræver ingen forudgående viden og er relevant for alle, der ønsker en dybere forståelse af, hvorfor somatiske sygdomme er så udbredte blandt autistiske mennesker. Webinaret omhandler autisme og somatisk samsygelighed/ komorbiditet, men psykiske symptomer og psykiatriske diagnoser vil blive berørt undervejs.
Bemærk venligst, at det ikke er muligt at stille spørgsmål under webinaret, ligesom det er et krav, at man som deltager har slukket kamera og mikrofon.

