Ergoterapeutiske forløb

En ergoterapeutisk indsats har stor gavn for mennesker med autisme og ADHD, hvis sanser, kropsfornemmelser og selvstændighedsfærdigheder kan være udfordrede.

Vi tilbyder blandt andet sansemotorisk selvreguleringskursus, sensorisk udredning (inklusive sanseprofil) og individuelt tilpasset musikterapi (SSP).


I Molis har ergoterapi omdrejningspunkt i: 

  • Sanseintegration og forbedring af sansebearbejdning
  • Strategier til selvregulering og støtte fra ydre regulering
  • Krop og sansemotorik: udvikling af kropsfornemmelse og motoriske færdigheder
  • Samspil mellem følelser, tanker og sanser ved stressbelastning
  • Indsatser i hverdagen med fokus på god aktivitetsplanlægning, brug af omgivelser og brug af sensoriske hjælpemidler for at undgå over- og understimulering
  • Motion og bevægelse: hjælp til en aktiv hverdag og specifik træning ved behov

Et ergoterapeutisk forløb kan være til forældre, til unge og voksne selv, til det faglige miljø omkring børn og voksne med udfordringer og/eller en kombination i et større samarbejde.

Ergoterapi kan være: 

  • Sensorisk udredning
  • Samtaleterapi og psykoedukation
  • Funktionsevnebeskrivelser
  • Strategivejledning og sanseintegrationsbehandling
  • Observation og konkrete indsatser i hverdagskontekst
  • Lydterapi (SSP)
  • Oplæg til kommuner, institutioner, støtteforanstaltninger og øvrige professionelle fællesskaber

Find gældende priser på vores prisliste her.

Find også de økonomiske støtteordninger, du kan benytte dig af i Molis, her

Ergoterapeutiske forløb hos Molis

Vores ergoterapeutiske forløb til børn, unge og voksne hos Molis kan tilrettelægges efter individuelle behov.

Du kan booke tid til online ergoterapi her. Ønsker du et ergoterapeutisk forløb med fysisk fremmøde, kan du skrive dig op her.


Sansemotorisk selvreguleringskursus (inklusive sanseprofil)

Overstimulering og manglende reguleringsstrategier er et gennemgribende problem for mange børn, unge og voksne med autisme og ADHD.

En sansemotorisk indsats med mål om øget evne til selvregulering har indvirkning på generel trivsel, udviklingsmuligheder, overskud og læringspotentiale. En udfordret sansebearbejdning øger sårbarheden for overbelastning og forstærker hæmmende selvbeskyttelsesstrategier.

Et sansemotorisk selvreguleringskursus gavner mennesker med udfordringer såsom lydsensitivitet, berøring og tøj, selektiv spisning, forvrænget smerte- og temperaturregistrering, ekstremt afskærmningsbehov og inaktivitet, særlig sansesøgende adfærd og uhensigtsmæssig selvstimulering. 

Et sansemotorisk selvreguleringskursus henvender sig til unge og voksne, som selv ønsker at arbejde med egen sansebearbejdning i dagligdagen samt til forældre med børn og unge, som har brug for hjælp og redskaber til at fremme børnenes sansebearbejdning (og inkludering af børnene og de unge selv, hvis muligt).

Forløbet skaber samtidig øget bevidsthed og selvforståelse i hverdagen til børn, unge og forældre samt voksne med eller uden autisme og/eller ADHD, hvor sanserne, sansestress, sensitivitet og svær sansebearbejdning fylder meget i hverdagen og begrænser trivslen.

Forløbet inkluderer:

  • Sensorisk udredning via sanseprofil og skriftlig erklæring
  • Undersøgelse af interoception og skriftlig erklæring

De 12 sessioner indebærer foruden sanseprofilen en kombination af følgende med individuel tilpasning og vægtning på dét, der for den enkelte er af størst betydning for en øget trivsel:

  • Læring om alle otte sanser og deres sansesystemer
  • Læring om sansebearbejdning og automatiske selvbeskyttelsesstrategier: fight, flight, freeze
  • Bevidsthed om triggere og sensoriske tolerancetærskler
  • Bevidste og ubevidste selvreguleringsstrategier + læring af nye/flere strategier
  • Hjælp til arousal-regulering
  • Hjælp til aktivitetsplanlægning; herunder forebyggelse af og imødekommelse af triggere
  • Hjælp til nye aktivitetsvaner i forhold til kravkapacitet, færdighedsniveau og udviklingspotentiale
  • Fokus på kropsfornemmelse, at mærke sig selv og indre egenregulering (inklusive undersøgelse af interoception)
  • Fokus på søvnmønster, spise-/drikkevaner, fordøjelse og personlig hygiejne/egenomsorg
  • Inklusive stress-sårbarhed og forholdet mellem hjerne og krop
  • Inklusive kortlægning af vilkår og foranderlighed i forhold til egen person, aktivitetsmuligheder og omgivelser

Der er mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af de 12 sessioner alt efter bedst udnyttelse af modtagers ressourcer, behov og udfordringer. Forløbet skal finde sted inden for 24 måneder.

Find gældende priser på vores prisliste her.

Sanseprofil (sensorisk udredning)

Mange med autisme eller ADHD oplever forskellige sanseforstyrrelser, og disse viser sig på deres helt egen måde hos den enkelte og kan for mange være udfordrende og begrænsende at leve med.

En sanseprofil beskriver, hvilke sanseinput man har høj og lav tolerance overfor, og dermed hvilke sanser man bliver overstimuleret af, og hvilke sanser man eventuelt ikke mærker så meget.

Hos Molis tilbyder vi at udarbejde en sanseprofil, når personer på vegne af sig selv eller på vegne af børn, unge eller voksne vil have afklaret, hvilke sanser der er udfordrende, og hvilke sensoriske behov man har på denne baggrund.

Vi anvender Sensory Profile som testredskab.

Tegn på sanseforstyrrelser kan være mange: tøj, der gør ondt på huden, lyde, der distraherer eller ligefrem forskrækker, lugte, der giver overdrevet kvalme, eller når et kram ikke kan blive hårdt nok, selvom man måske ikke engang ikke kan lide berøringer generelt.

De sansestimuli, der redegøres for i sanseprofilen, er:

  • Høre- og lydinput (den auditive sans)
  • Syns- og lysinput (den visuelle sans)
  • Smags-/lugtinput (den gustatoriske og olfaktoriske sans)
  • Føle- og berøringsinput (den taktile sans)
  • Kropsstilling og bevægelse (den proprioceptive og vestibulære sans)

En person med sanseforstyrrelser kan få hjælp til at modne og forbedre sin sansebearbejdning samt håndtere hverdagens sanseudfordringer. Dette sker ved, at nogle sanser skærmes og stimuleres i små doser, og andre sanser intensiveres i en nøje planlagt hverdagsramme med gavnlige aktiviteter.

Resultatet af sanseprofilen belyser netop doseringsbehovet, sans for sans, i den individuelle hverdagsramme.

Sanseprofilen er ikke en diagnose, og resultatet er heller ikke en statisk profil, da sansebearbejdning ændrer sig afhængigt af trivsel.

Vi udarbejder sanseprofilen i tre overordnede faser, som indebærer:

Fase 1: Introduktion og forberedelse via semistruktureret interview og samtale med ergoterapeut (fase 1 er typisk én samtale á 50 minutter).

Fase 2: Udfyldelse af sanseprofil via guidet interview med ergoterapeut (fase 2 er typisk to samtaler á 50 minutter).

Fase 3: Profilgennemgang samt fremadrettede anbefalinger og vejledning af ergoterapeut (fase 3 er typisk én samtale á 50 minutter; det vil sige i alt fire samtaler i et basisforløb).

Varigheden af forløbet, og dermed antallet af aftaler, afhænger af, om der skal udarbejdes én sanseprofil eller flere sanseprofiler på samme person. Diverse tilvalg aftales individuelt med ergoterapeuten.

Find gældende priser på vores prisliste her.

Individuelt tilpasset musikterapi (SSP)

Safe and Sound Protocol er en særlig lydterapeutisk metode, der hjælper nervesystemet med at finde tilbage til ro og balance. Behandlingen hjælper nervesystemet til at regulere sig selv bedre og kan reducere stress og lydfølsomhed, forbedre evnen til at slappe af, falde i søvn og forblive i søvn, samtidig med at den styrker robusthed, nærvær og sociale relationer.

Behandlingen består af specialdesignet musik, som påvirker de dele af nervesystemet, der registrerer sikkerhed. Når kroppen oplever tryghed, bliver det muligt at give slip på alarmberedskabet og i stedet finde ro, åbenhed og kontakt.

Et SSP-forløb kan tilpasses individuelt, men kernen er et femtimers lytteprogram. Musikken afspilles via høretelefoner og opdeles i små lyttepas, så kroppen gradvist vænner sig til den nye stimulation.

De tre SSP-programmer

SSP Connect

Ufiltreret musik, der bruges som en blid introduktion til SSP.

  • Hjælper med at vurdere følsomhed for lytningen
  • Skaber parathed til SSP Core
  • Indeholder cirka fem timer musik, der kan lyttes til i vilkårlig rækkefølge

SSP Core

Det centrale program, hvor den største terapeutiske effekt sker.

  • Dynamisk filtreret musik, der stimulerer nervesystemets evne til at finde ro og regulering
  • Skal lyttes til i korrekt rækkefølge for fuld effekt
  • Indeholder cirka fem timer musik
  • Der kan opleves følelsesmæssige reaktioner under lytningen

SSP Balance

Et mildere, letfiltreret program, som understøtter og vedligeholder effekten af Core.

  • Kan bruges efter Core til at forlænge eller stabilisere udbyttet
  • Indeholder cirka fem timers musik, der kan lyttes til i vilkårlig rækkefølge
  • Giver en fleksibel måde at vende tilbage til ro og balance i hverdagen

Hvorfor virker det?

SSP er udviklet af den amerikanske forsker Stephen Porges, der står bag den polyvagale teori. Teorien handler om, hvordan vores autonome nervesystem reagerer på omgivelserne, og hvordan vi skifter mellem forskellige tilstande: ro, alarmberedskab eller “lukket ned”.

Når vi føler os utrygge, går kroppen hurtigt i kamp/flugt eller i en form for “shutdown”. I de tilstande er det svært at være social, koncentrere sig eller lære nyt. Først når kroppen oplever sikkerhed, kan vi åbne os for kontakt, nærvær og udvikling.

Musikken i SSP er designet til at stimulere netop de dele af nervesystemet, der registrerer sikkerhed. På den måde får kroppen små “påmindelser” om, at det er trygt at slappe af – lidt ligesom når en baby falder til ro af en blid, beroligende og velkendt stemme.

Hvordan foregår behandlingen?

Et typisk SSP-forløb tilpasses individuelt, men kunne eksempelvis se ud således:

  1. Introduktion med Connect
    – forberedelse af nervesystemet og vurdering af sensitivitet.
  2. Det centrale forløb med Core
    – gennemføres typisk over fem dage (én time dagligt), men kan også deles op i mindre lyttepas og strækkes over længere tid for at passe til barnets eller den voksnes behov.
  3. Efterfølgende Balance
    – anvendes fleksibelt til at fastholde og forlænge effekten, eksempelvis ved at lytte kortere stykker et par gange om ugen.

For nogle er Connect ikke nødvendig, og for andre kan Balance være en vigtig støtte i længere tid. Derfor sammensættes forløbet altid individuelt, så kroppen får den bedst mulige støtte til regulering og ro.

Hvad kan SSP hjælpe med?

  • Mindre stress og uro
  • Bedre evne til at slappe af
  • Forbedret søvn (falde i søvn og forblive i søvn)
  • Øget koncentration og opmærksomhed
  • Større robusthed i hverdagen
  • Reduceret lydfølsomhed
  • Bedre evne til at være i sociale relationer

SSP hjælper kroppen med at komme ud af alarmberedskabet og ind i en tilstand af ro og tryghed. Det er her, vi for alvor får mulighed for at trives, lære og være i kontakt med andre.

Praktisk information

Musikterapien varetages af vores konsulent og ergoterapeut Gülsüm Kilic. Terapien finder sted online.

Find gældende priser på vores prisliste her.


Hvem er Molis' ergoterapeut Gülsüm Kilic?

Gülsüm Kilic er uddannet ergoterapeut og har en kandidat i psykologi og sundhedsfremme.

Gülsüm har flere års erfaring med ergoterapeutiske indsatser på specialområdet og er blandt andet uddannet feeding therapist og har derigennem stor viden om atypiske spiseforstyrrelser, selektiv spisning og lignende problemstillinger relateret til autisme. 

Gülsüm tilbyder ergoterapeutiske ydelser samt individuelt tilpasset musikterapi i vores afdelinger i København og Solrød Strand og online samt hjemmebesøg i begrænset omfang.

Du kan booke tid til onlinesamtaler hos Gülsüm ved at klikke her.

Vores kommende kurser:

Vi tilbyder kurser, foredrag og workshops relateret til autisme og ADHD. Du kan booke os til at komme ud og holde kursus, oplæg eller workshop om netop det emne, som du ønsker. Vi kommer gerne ud i hele landet.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.