ARFID adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser ved, at den restriktive spisning ikke er motiveret af et ønske om vægttab eller en bekymring for kropsvægt eller kropsform. Spisevanskelighederne kan i stedet være forbundet med sensoriske egenskaber ved maden, frygt for ubehagelige konsekvenser ved at spise eller manglende interesse for mad og spisning.
ARFID ses ofte sammen med autisme og andre former for neurodivergens. Samtidig har mange autistiske mennesker et selektivt eller begrænset spisemønster uden at have ARFID. Det kan derfor være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en neurodivergent måde at spise på, og hvornår spisevanskelighederne udgør en egentlig spiseforstyrrelse.
På dette kursus ser vi nærmere på ARFID og på, hvordan spiseforstyrrelsen kan komme til udtryk hos mennesker med autisme og anden neurodivergens.
ARFID er ikke kræsenhed
Mennesker med ARFID kan have et meget begrænset udvalg af fødevarer eller spise så små mængder, at det får betydning for ernæring, vækst, sundhed eller deltagelse i hverdagen. Nogle reagerer kraftigt på bestemte teksturer, lugte, smage, temperaturer eller synsindtryk. Andre har udviklet en stærk frygt for eksempelvis opkast, kvælning, smerter eller andre ubehagelige konsekvenser ved at spise.
For nogle er den centrale udfordring en meget lav appetit eller en begrænset interesse for mad. Hos autistiske mennesker kan spisevanskelighederne samtidig hænge sammen med behov for forudsigelighed. Et begrænset udvalg af trygge fødevarer er derfor ikke i sig selv tegn på ARFID. Omvendt kan en alvorlig spiseforstyrrelse gennem længere tid blive forklaret som kræsenhed eller som en del af personens autisme og derfor forhindre den nødvendige hjælp.
På kurset ser vi på, hvordan man kan skelne mellem selektiv spisning, neurodivergente spisevanskeligheder og ARFID, og hvornår spisevanskelighederne kræver selvstændig klinisk opmærksomhed.
Fokus på praktisk tilgang
Kurset formidler viden om ARFID og neurodivergente spisevanskeligheder med fokus på, hvordan den faglige viden kan omsættes til praksis. Der vil være fokus på, hvordan man kan afdække, hvad der driver spisevanskelighederne, opstille relevante mål og tilpasse indsatsen til den enkelte.
Vi ser blandt andet på sensorisk tilpasning, forudsigelighed, krav og kontrol, eksponering og gradvis tilvænning samt på, hvornår en bestemt tilgang ikke er hensigtsmæssig. Der vil være en vekselvirkning mellem faglig undervisning, konkrete cases og praktiske øvelser.
Målgruppe
Kurset henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn, unge eller voksne med restriktiv eller selektiv spisning. Det kan eksempelvis være psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, diætister, sygeplejersker og andre fagpersoner inden for det social- og sundhedsfaglige område.
Kurset er relevant både for fagpersoner, der arbejder med autisme og neurodivergens, og for fagpersoner, der arbejder med spiseforstyrrelser og ønsker større viden om ARFID.
Kurset kan desuden være relevant for mennesker, der selv oplever en restriktiv spisning, samt for pårørende, der ønsker større forståelse for ARFID.
Kurset har ikke til formål at stille diagnoser, men at give deltagerne viden og en faglig forståelsesramme for ARFID og neurodivergente spisevanskeligheder.
