Historisk set er søvnproblemer ved ADHD og autisme blevet betragtet som en følgevirkning – at hjernen blot “kører for stærkt” til at kunne sove. Men den nyeste forskning peger på et radikalt perspektivskifte: At neurodivergens i høj grad også er en kronobiologisk forstyrrelse, hvor et forsinket biologisk ur direkte driver og forstærker kernesymptomerne i dagtimerne.
Når en forsinket døgnrytme fejlagtigt behandles som almindelig søvnløshed (insomni), ender det ofte i frustrationer og konflikt. Samtidig betyder et anderledes sanseapparat og en anderledes forbundet hjerne, at det at lægge hovedet på puden kan føles som at træde direkte ind i et ubehageligt, støjende og understimulerende miljø.
Der kan være utallige faktorer forbundet med det at skulle sove:
-
Et forsinket biologisk ur, der skaber et livslangt “socialt jetlag”.
-
Bedtime procrastination – hvor søvnen udskydes af behovet for at genvinde regulering, ro og dopamin.
-
En sanseprofil, der bliver overvældet af det at overgive sig til mørke og ro.
-
Wall of Awful – den psykologiske blokering, som uoverkommelige overgange skaber.
På dette kursus vil du opnå en dybdegående forståelse for, hvilke særlige fysiologiske og psykologiske mekanismer, der spænder ben for søvnen, når man har autisme eller ADHD. Du vil få redskaber til at skelne mellem, hvornår hjernen ikke vil sove, og hvornår hjernen rent biologisk ikke kan sove, så du kan tilrettelægge den rette støtte.
På dette kursus vil du blandt andet få:
-
Viden om kronotyper og social jetlag
-
Indsigt i den neurodivergente hjerne og signalstoffers rolle
-
Viden om interoception
-
Neurodivergent Mindfulness: Hvorfor klassisk meditation ofte er uvirksomt, og hvordan vi kan tilpasse afslapning, så det regulerer frem for at dræne energi.
-
Praktiske redskaber til at skabe en ND-venlig aften, morgen og søvnrutine: arbejdsark, strategier og skemaer, der kan anvendes direkte til at opnå en bedre søvnhygiejne og mindske stress.


