Autistiske børn er finurlige små mennesker med hver deres helt unikke træk og personlighed. De har særlige styrker og udfordringer, og de har nogle andre behov end neurotypiske børn. Er man tæt med et autistisk barn, kan ens verden hurtigt blive vendt på hovedet, og det kan føles meget overvældende at blive introduceret til autismens verden samt at gennemskue, hvad det er, der foregår inde i barnet, og hvad barnet har brug for i forskellige situationer eller i livet helt generelt.
På dette onlinekursus får du en grundlæggende forståelse for autisme hos børn med en grundig gennemgang af autismens udtryk samt uddybelse af ord og begreber.
Hvad er forestillingsevne? Hvordan påvirker autismen børnene socialt og kommunikativt? Hvad betyder det at have et anderledes sanseapparat?
Dét og meget mere går vi dybdegående igennem, imens du tages kærligt i hånden på den autistiske rejse, hvor vi også runder de positive sider ved autisme og myter om autisme, ligesom vi kommer forbi tips og tricks til at skabe det gode liv for det autistiske barn.
Det helt særlige ved dette kursus er, at du får informationerne via et unikt indefraperspektiv fra en autist selv, som er nuanceret via mange års dialoger med autistiske mennesker, deres nærmeste og fagpersoner. Desuden vil du opleve, at der i kurset arbejdes ud fra en anerkendende tilgang med fokus på, hvordan vi skaber accept og forståelse både hos barnet og hos dig, der kigger med.
Du får både et indblik i, hvad der sker inde i barnet i særlige situationer, stor viden om barnets styresystem og behov – alt sammen serveret via relaterbare eksempler, fakta og erfaringer, struktureret overskueligt og meningsfuldt
Kurset henvender sig både til dig, der er forælder til et eller flere autistiske børn, og til dig, der arbejder professionelt med eller kommer i kontakt med autistiske børn på anden vis. Der vil både være eksempler fra småbørnsalderen og helt op til teenageårene, hvorfor kursets indhold er relevant uanset barnets alder.
Du kan tage onlinekurset i dit eget tempo, hvor du kan holde pause undervejs, se det igen, gå til og fra. Give dig tid og ro til at forstå, så du kan bruge din nye viden i praksis.
Kurset varer knap 2,5 time fordelt på 10 videolektioner og med tilhørende materiale, som giver dig en dybdegående og grundig forståelse for autistiske børn, deres måde at være i verden på og hvordan du kan skabe de bedste rammer for børnene.
Oversigt over lektionerne:
-
- Intro (del 1)
-
- Hvad er autisme? (del 2, 3, 4 og 5)
-
- Ord og begreber i den autistiske verden (del 6 og 7)
-
- Eksempler på autistiske børns adfærd (del 8)
-
- Ting, der er vigtige at vide om autistiske børn (del 8)
-
- Hvordan kan det føles at være et autistisk barn? (del 8)
-
- De positive sider ved autisme (del 9)
-
- Ting, jeg ville ønske, at de voksne omkring mig havde vidst (del 9)
-
- Styrk det autistiske barn i at være sig selv (del 10)
Du får diverse materialer – herunder arbejdsark med plads til egne noter samt oversigtsark og værktøjer til at tage dialogen med barnet om autisme, således at du både har noget, du kan bruge undervejs og efterfølgende.
Når du har gennemført kurset, vil du have fået en stor forståelse for, hvordan autistiske børn fungerer, og hvilken størrelse autisme egentlig er, samt redskaber til at give det autistiske barn de absolut bedste forudsætninger for at leve en balanceret tilværelse i trivsel.
Når du har købt kurset som enkeltperson, har du adgang til det i 12 måneder for kr. 2.500,-.
Du kan se det så mange gange, du vil, i de 12 måneder, og du kan downloade arbejdsark og andet PDF-materiale til print, hvis du vil. Men husk, at adgangen er personlig og altså ikke må deles med andre end din husstand.
Hvis I er flere, som gerne vil tage kurset sammen (eksempelvis på en skole eller institution), skal I købe gruppeadgang. Her har hele gruppen adgang til kurset i 12 måneder fra købsdato, hvilket betyder, at nye ansættelser i løbet af de 12 måneder også har adgang, ligesom I og jeres medarbejdere kan se kurset, når, hvornår og så mange gange, I ønsker.

