Kursus

Dato: Opstart mandag den 7. september 2026

Tid: Klokken 15.30-17.00

Sted: Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6, 1. tv, 8000 Aarhus

Pris: 1.500 kr. pr. deltager for alle fem gange

Ungegruppe i Aarhus

Er du ung med autisme, og savner du mere viden om dét at være på spektret? Kunne du tænke dig at blive del af et fællesskab, hvor du kan mødes med andre unge med autisme og sammen bliver klogere på livet med neurodivergens? Så er Molis’ ungegruppe måske noget for dig.

pink and white flowers under white sky during daytime

Molis tilbyder et gruppeforløb på fem gange, hvor en lille gruppe af unge i alderen 14-20 år og vores psykologiske rådgiver og koordinator Sarah Bach Christensen mødes og taler om autisme samt skaber sociale relationer.

 

Ungegruppen er en god mulighed for at få en mere dybdegående viden om autismediagnosen hos en af Danmarks mest erfarne psykologhuse inden for autisme og ADHD.

 

Der vil være plads til, at de unge kan dele alle de følelser og tanker, der hører med til at være ung med autisme. Når unge ser, at andre deler lignende oplevelser, kan det hjælpe dem med at føle sig mindre ensomme og måske mindre anderledes, hvilket mange neurodivergente unge oplever i forskellig grad. Det kan være en stor lettelse at opdage, at man som neurodivergent ung ikke er alene om sine tanker og følelser. Herved kan gruppen blive en værdifuld oplevelse, der rækker langt ud over selve forløbet.


I den lukkede ungegruppe er fokus på at danne en tryg ramme om de unge. Af netop denne årsag er det en lukket gruppe, hvilket betyder, at deltagerne ikke løbende skal forholde sig til nye ansigter end de maksimalt otte faste deltagere, der er med fra start.


 Gruppeleder Sarah Bach Christensen vil holde små oplæg om flere relevante emner såsom hjernen og autisme, håndtering af stress, venskaber og relationer, selvværd og identitet, struktur og rutiner i hverdagen. Er der ønsker til særlige emner fra de unge, vil dette også kunne lade sig gøre.

 

Der vil undervejs også være tid til hygge og spil, samtidig med at vi serverer og spiser snacks (nødder, chokolade og slik) og noget at drikke (sodavand, kaffe, te, varm kakao og vand).


 

Forældre kan mødes imens

Der vil blive stillet et tilstødende lokale til rådighed, hvor forældre eller andre pårørende er velkomne til at mødes eller vente. Det kan være rart som pårørende at møde andre, som man kan dele erfaringer, tanker og gode råd med. Dette er et frivilligt tilbud, og I dukker bare op fra gang til gang.

 

Dagsorden

Som udgangspunkt vil dette være dagsorden for ungegruppen til hvert gruppemøde:

 

    • De første 10 min: Velkomst – hvordan har I haft det siden sidst?

    • De næste 30 min: Sarah holder et lille oplæg

    • De næste 5 min: Pause

    • De næste 5-10 min: Opsamling og spørgsmål/kommentarer til oplæg

    • De sidste 40 min: Faciliteret spil, snak og hygge – netværk

OBS: Det første gruppemøde vil have særligt fokus på relationsdannelse og hygge omkring, at de unge skal lære hinanden og Sarah at kende. Her vil der særligt blive taget hånd om det at være ny i en social sammenhæng.

 

Program

Ungegruppen afvikles udelukkende på mandage og altid i tidsrummet 15.30-17.00:

 

1. gang: Mandag den 7. september 2026

 

2. gang: Mandag den 28. september 2026

 

3. gang: Mandag den 19. oktober 2026

 

4. gang: Mandag den 9. november 2026

 

5. gang: Mandag den 30. november 2026

Underviser

Sarah Bach Christensen

Psykologisk rådgiver og koordinator – studentermedhjælper

Sarah Bach Christensen er kandidatstuderende på psykologi ved Aarhus Universitet. Sarah tilbyder terapi og rådgivning (til reduceret pris) i vores afdeling i Aarhus. Sarah varetager desuden Molis' gratis telefonrådgivning og håndterer ligeledes diverse henvendelser på mail og telefon for Molis.


Praktiske oplysninger

Betaling er bindende og kan ikke tilbageføres, hvis den unge eksempelvis ikke fuldfører forløbet eller ikke deltager alle gange. OBS: Beløbet betales samlet i forbindelse med tilmeldingsfrist.


  • Kursus: Ungegruppemøde i Aarhus
  • Dato: Opstart mandag den 7. september 2026
  • Tid: Klokken 15.30-17.00
  • Sted: Hans Hartvig Seedorffs Stræde 6, 1. tv, 8000 Aarhus
  • Målgruppe: Unge (14-20 år) med autisme. Man behøver ikke at være i et forløb hos Molis for at deltage i gruppemøderne. Alle er velkomne
  • Deltagerantal: Minimum fem deltagere og maksimalt otte deltagere
  • Underviser: Sarah Bach Christensen
  • Rutevejledning: Klik her for rutevejledning

Pris

Inkl. materialer

1.500 kr.

Tilmeldingsfrist: Fredag den 4. september 2026


Tilmelding via EAN- eller CVR-nummer

Ønsker du at betale via EAN- eller CVR-nummer, skal du udfylde den relevante information herunder. Dette gælder oplysninger om kursister og med hensyn til fakturering.

Skriv til kursus@molis.dk, hvis du ønsker at tilmelde flere end 10 deltagere på samme tid.

Tilmelding er bindende og kan ikke fortrydes; læs mere om vores handelsbetingelser her.

    Information om deltager:

    Navn og e-mail for ekstra deltagere er valgfrit (maks. 10):

    Faktura skal fremsendes til:

    CVREAN

    Jeres reference

    Ved tilmelding samtykker du til vores privatlivspolitik.


    Spørgsmål

    Har du spørgsmål til kurset, er du meget velkommen til at kontakte ansvarlig for salg og forretningsudvikling – kurser og uddannelser, Daniel Remar.

    Hvis du ønsker at holde øje med, hvornår kurset udbydes næste gang, eller hvilke andre kurser vi udbyder, er du velkommen til at tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på siden.