Bogomtalen er ikke et udtryk for Molis´ faglige vurdering af bogens kvalitet, men skal udelukkende modtages som inspiration til og præsentation af, hvad der findes af litteratur om autisme, ADHD og anden litteratur forbundet til dette. De bøger vi omtaler er et lille udvalg af fagbøger da vi ikke kan præsentere hele markedet af gode fagbøger.
"Håndbog til Familier med ADHD" er skrevet af Manu Sareen, som selv er sendiagnosticeret med ADHD. Sareen har talt med flere eksperter og med 9 familier, som deler viden, råd og strategier, samt indsigt i at leve i en familie, hvor én eller flere familiemedlemmer har ADHD.
Bogen eksperter er:
Anne Philipsen, speciallæge i psykiatri. Hun er partner i Videnscenter for ADHD og Autisme.
Marie Tolstrup, autoriseret klinisk psykolog, og specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge.
Pernille Erther, specialpsykolog i børne - og ungdomspsykiatri samt specialist i klinisk psykologi, børnepsykologi og psykoterapi.
Jakob Ørnberg, klinikchef, overlæge, speciallæge i børne - og umgdomspsykiatri ved privathospitalet Mølholm.
Hver kapitel indledes med faglige input fra eksperterne. Derudover får du igennem bogen indsigt i 9 familiers liv i en familie med ADHD, og derudover interviewer Manu Sareen både familierne og eksperterne.
Du vil få indsigt i vigtigheden af behandling og psykoedukation og om viden og forståelse i alle barnets arenaer, vigtigheden af forståelse, tålmodighed og de rette redskaber for og til menneesket med ADHD og et kig på hvorfor den helhedsorienterede tilgang giver bedste mening.