Gruppemøder for unge
Fem lørdage fra perioden 8. august til 5. december 2026
Nørre Voldgade 88, 3. sal, 1358 København K
I Molis tilbyder vi samtaler med peer-mentorer – altså mentorer med levede erfaringer med autisme og/eller ADHD. Alle vores peer-mentorer er formelt udredt for autisme og/eller ADHD og uddannede til at tilbyde samtaler og rådgivning med afsæt i egne levede erfaringer.
Vær opmærksom på, at vi først starter peer-mentor-samtaler op efter sommerferien.

Der findes flere forskellige definitioner af, hvad peer-støtte er og ikke er. Fælles for de definitioner er dog, at peer-støtte handler om møder mellem mennesker, der deler levede erfaringer og aktivt bruger disse erfaringer som en ressource i mødet med hinanden. Ordet peer oversættes fra engelsk til dansk til ligesindet, og peer-støtte kan altså kort beskrives som støtte mellem ligesindede.
Det er vigtigt at understrege, at peer-støtte ikke er det samme som terapi. Peer-støtte er spejling, sparring og samtale mellem ligesindede, ikke en terapeutisk eller behandlende indsats – deraf titlen peer-mentor.
I udgivelsen Videnskatalog: Forankring og Implementering af Peer-støtte fra 2019 beskriver Sundhedsstyrelsen, at de i en større dansk afprøvning af peer-støtte i forskellige tilbud, som var i gang fra 2014-2018, kunne dokumentere følgende positive effekter hos modtagere af peer-støtte:
I Molis tilbyder vi samtaler med peer-mentorer, som selv er diagnosticerede med enten autisme og/eller ADHD og er uddannede i at bruge deres levede erfaringer til at spejle, støtte og rådgive mennesker med samme diagnoser og i lignende livssituationer. Derfor er det også vigtigt at vælge en peer-mentor, hvis erfaringsgrundlag og livsoplevelser minder om det, man selv oplever og har brug for støtte til.
Da peer-indsatsen i Molis stadig er ny, har vi endnu ikke mange peer-mentorer ansat. Det betyder også, at det lige nu er en begrænset gruppe af autistiske mennesker, som vi kan tilbyde peer-mentor samtaler – overvejende unge i alderen 12-25 med en autismediagnose, eventuelle andre diagnoser og eksempelvis oplevelser med skolemistrivsel. Det er vores ambition at kunne tilbyde peer-mentor-samtaler til en bredere målgruppe i takt med, at vi udvider med flere mentorer med andre diagnostiske profiler og erfaringsmæssige baggrunde.
En peer-mentor er en person, der bruger sine levede erfaringer med svære livssituationer til at hjælpe og støtte andre mennesker med tilsvarende erfaringer fra lignende svære livssituationer. Det kan være erfaringer med livet med autisme, ADHD, mistrivsel, skolefravær, psykisk sygdom, anden komorbiditet, det at være pårørende eller lignende.
For at blive peer-mentor skal man være så langt i sin egen bedrings- og læringsproces (det, der også kaldes en recovery-proces), at man er klar til at støtte samt at være noget for nogen, der har det sværere, end man selv har det. Man skal også uddannes i at bruge sin livshistorie og sine levede erfaringer til at hjælpe andre mennesker.
I Molis er alle vores peer-mentorer selv diagnosticeret med autisme og/eller ADHD, ligesom de er specialiseret inden for autisme og ADHD på lige fod med vores andre konsulenter
Rammerne for en peer-mentor-samtale er de samme som rammerne for en individuel samtale med en af vores andre konsulenter. Til en peer-mentor samtale taler man sammen, enten i et lokale i en af vores afdelinger på Sjælland eller online, i 50 minutter af gangen.
Du finder vores aktuelle prisliste her.
Vær opmærksom på, at vi først starter peer-mentor- samtaler op efter sommerferien, hvorfor det endnu ikke er muligt at booke tid, men kun at skrive sig på ventelisten her.

Faglig konsulent med speciale i autisme, ADHD og peer-støtte
Silke er uddannet peer-mentor (recovery-mentor) ved Kompetencecenter for Recovery fra december 2025.
Silke er kendt som en af landets mest fremtrædende stemmer i formidlingen af viden om ADHD og autisme set fra indefraperspektivet. Hendes erfaring omfatter rollen som tidligere forperson i Autisme Ungdom, oplægsholder samt medvirken i Molis' egen podcast.
I Molis fungerer Silke som peer-mentor og tilbyder peer-forløb og 1:1-samtaler til børn og unge med autisme og/eller ADHD i vores afdelinger i Solrød Strand og København. Derudover holder Silke oplæg på hus- og eksterne kurser, konferencer og onlinekurser.
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.