Telefoniske samtaler med faglig konsulent

I Molis tilbydes telefoniske samtaler med udgangspunkt i din aktuelle situation eller et specifikt emne, du ønsker sparring eller blot et andet perspektiv på. Samtalerne er et uforpligtende og medmenneskeligt rum til de svære og eksistentielle temaer i livet – herunder sorg, ensomhed eller tunge tanker om livet i det hele taget.


Indimellem opstår der et behov for en professionel og medmenneskelig samtale om det, der føles tungt eller uoverskueligt, uden at det nødvendigvis er et ønske om reel rådgivning. 

De telefoniske samtaler henvender sig til alle aldersgrupper og er relevante for dig, der står i en situation, som føles overvældende eller eksistentielt udfordrende, og som du ønsker en andens perspektiv på. Du behøver ikke at have en autisme- eller ADHD-diagnose for at kunne benytte dig af tilbuddet.

Samtalerne kan handle om sorg og tab eller om livet med neurodivergens i det hele taget, hvor der er behov for sparring, eller blot samtaler om hverdagen – eksempelvis i rollen som søskende eller anden nær relation. Samtalerne henvender sig også til ældre, for hvem de eksistentielle spørgsmål om værdighed og ensomhed kan fylde meget. Der er ligeledes mulighed for at tale om tunge tanker vedrørende selvmordsproblematikker (ved akutte kriser henvises til psykiatrisk akutmodtagelse).

Enkeltstående samtaler

De telefoniske samtaler er tænkt som et rum, hvor samtalen og det medmenneskelige møde står i centrum. Samtalerne foregår under fuld tavshedspligt og foregår derfor i et trygt og lukket rum. Det giver frihed til at fokusere fuldt ud på den aktuelle dialog og det, der fylder her og nu.

En telefonsamtale er som udgangspunkt en afsluttet enhed, hvor der dykkes ned i det ønskede tema på de 30 minutter, samtalen varer. Hvis der undervejs opstår behov for yderligere samtale, er der mulighed for en drøftelse af, hvorvidt det giver mening at fortsætte samtalerne i Molis.

De telefoniske samtaler kan således potentielt fungere som en dør ind til et længerevarende samtaleforløb hos Emma i afdelingen i København (eller online), hvor der er ro og tid til at udfolde temaerne over flere møder. Ønsker du samtaler hos Emma (fysisk i København eller online), kan du skrive dig op her.

Booking og praktisk information 

  • Samtalepartner: Faglig konsulent med speciale i autisme og ADHD og ansvarlig for vidensformidling Emma Louise Thomson.
  • Booking: Klik på knappen herunder for at booke en telefonisk samtale. Emma ringer dig op fra et skjult nummer på det aftalte tidspunkt. 
  • Vigtigt at vide: Ved akutte selvmordstanker eller akutte kriser henvises til nærmeste psykiatriske akutmodtagelse. Vær derudover opmærksom på, at Emma ikke rådgiver om Molis' øvrige forløb, sagsbehandling etc. 
  • Pris: Se vores priser her.
  • Afbudsbetingelser: Hvis du aflyser din tid senest 24 timer før samtalens start, kan du annullere bookingen direkte i bookingsystemet, hvorefter vi refunderer det fulde beløb. Afbud mindre end 24 timer før samtalens start refunderes ikke og skal ske direkte til Emma (du finder Emmas kontaktoplysninger her).
  • First Tab

  • First Tab

  • First Tab

Det siger andre om samtalerne:


Jeg havde i går en telefonisk samtale med Emma, hvilket var virkelig meget behageligt – Emma var meget empatisk og forstående. Samtalen med Emma har endnu en gang bekræftet mit generelle indtryk af, at det kunne være en hjælp for os at få regelmæssig støtte fra en psykolog fra Molis, der ud over autisme også har god kendskab til PDA.

Slide
Tusind tak for et fantastisk kursus.

Vi har været på flere andre kurser omkring søvn inden dette, men dette er ubetinget det bedste søvnkursus, vi har været til, bl.a. pga. den super gode grundlæggende/faktuelle viden, som virkelig giver en forståelse af hjernen, og ikke mindst at det er specielt overvejet i forhold til autismeproblematikken. Det er også det kursus, hvor vi har fået flest redskaber med hjem (og ikke mindst brugbare og overskuelige ”redskaber” – herunder også de udleverede arbejdspapirer). TAK!!!

Pia


Hvem er Emma Louise Thomson?

Som faglig konsulent med speciale i autisme og ADHD samt ansvarlig for vidensformidling i Molis arbejder Emma med individuel rådgivning, samtaleforløb og formidling.

Emma er uddannet cand.mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet med specialisering i sundheds- og sorgkommunikation, hvilket giver hende en særlig faglig indsigt i de almenmenneskelige og eksistentielle nuancer, der knytter sig til temaer som sorg, ensomhed og menneskelig værdighed.

I sine samtaler – hvad enten de foregår i København, online eller over telefonen – arbejder Emma ud fra en mentaliserende og dialogisk tilgang. Her undersøger Emma og klienten i fællesskab livssituationen og de perspektiver, der giver mening for den enkelte. Emma vægter en værdig og fagligt funderet ramme, hvor den menneskelige kontakt og et mærkbart nærvær er i fokus, så der opstår et trygt rum med plads til at rumme det komplekse og det sårbare.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.