ARFID
ARFID defineres ved et spisemønster, der er begrænset i variation (eksempelvis undgåelse af bestemte fødevarer) og/eller mængde (eksempelvis restriktion af madindtag), og som er forbundet med vigtige medicinske og psykosociale konsekvenser.
Artiklens indhold er leveret af Gülsüm Kilic, som er autoriseret ergoterapeut, cand.san. i sundhedsfremme og psykologi og sundhedspsykologisk konsulent hos Molis.
ARFID er en spiseforstyrrelse, som i de senere år har fået stigende opmærksomhed inden for forskning og klinisk praksis. Tilstanden forekommer hos både børn, unge og voksne, men mange forbinder fortsat omfattende selektiv spisning med barndommen. Hos nogle har spisevanskelighederne været til stede så længe, at de efterhånden er blevet en selvfølgelig del af hverdagen.
Et begrænset udvalg af fødevarer, faste måltidsrutiner og behov for bestemte tilberedningsformer kan udefra fremstå som personlige præferencer. For den enkelte kan spisningen imidlertid være forbundet med betydeligt ubehag, bekymring eller omfattende begrænsninger i dagligdagen.
I mit kliniske arbejde møder jeg mennesker, hvis spisevanskeligheder har udviklet sig meget forskelligt. Nogle har gennem mange år haft ganske få accepterede fødevarer, mens andre gradvist har fået sværere ved at spise. Fælles for flere er, at vanskelighedernes omfang først bliver tydeligt, når vi undersøger, hvordan de påvirker hverdagen.
ARFID kan komme til udtryk på mange måder
ARFID står for Avoidant/Restrictive Food Intake Disorder og er en spiseforstyrrelse, hvor vedvarende undgåelse eller begrænsning af fødeindtaget medfører væsentlige konsekvenser for ernæring, vækst eller psykosocial funktion. Den restriktive spisning er ikke drevet af et ønske om vægttab eller bekymring for kroppens vægt og form.
Mange mennesker har bestemte fødevarer, de kan definere som ’trygge’ madvarer, og som særligt foretrækkes under pressede perioder. At have 'trygge' fødevarer er ikke nødvendigvis det samme som at have en spiseforstyrrelse. ARFID er en atypisk spiseforstyrrelse, der netop adskiller sig fra de typiske spiseforstyrrelser, fordi en person med ARFID ikke har denne type spiseadfærd som et udfald af bekymring for vægtøgning eller udseende. ARFID kan dog dele nogle ligheder med anoreksi, men årsagen til den restriktive spiseadfærd er forskellig.
Hos nogle mennesker er bestemte fødevarer forbundet med intense eller ubehagelige sanseoplevelser. Andre har udviklet frygt for eksempelvis at kaste op, kløjes eller opleve smerter i forbindelse med spisning. Der findes også mennesker, som oplever meget begrænset appetit eller interesse for mad og derfor har vanskeligt ved at spise tilstrækkeligt. Disse forskellige mønstre kan optræde samtidig. De kan desuden ændre sig over tid, efterhånden som erfaringer, belastninger og livsomstændigheder påvirker personens forhold til mad. Nogle mennesker får dækket deres energibehov gennem ganske få fødevarer, men kan samtidig have ernæringsmæssige mangler eller så betydelige begrænsninger i deres daglige liv, at der er behov for faglig opmærksomhed. ARFID er en spiseforstyrrelse, der kan forekomme uanset kropsvægt.
Diagnostiske kriterier (DSM-5)
For at opfylde kriterierne for ARFID skal personens spisevaner medføre et spisemønster, der er begrænset i variation (eksempelvis undgåelse af bestemte fødevarer) og/eller mængde (eksempelvis restriktion af madindtag), som resulterer i betydelige negative konsekvenser.
- Kriterium A: Vedvarende mangel på at dække ernærings- eller energibehov forbundet med ét eller flere af følgende:
– Væsentligt vægttab eller manglende vægtøgning
– Ernæringsmæssige mangler
– Afhængighed af sondeernæring eller energirige kosttilskud
– Psykosociale problemer
- Kriterium B: Den undgående/restriktive spisning må ikke skyldes mangel på tilgængelig mad eller kulturelle normer.
- Kriterium C: Spisningen må ikke være motiveret af bekymringer om vægt og kropsform.
- Kriterium D: Hvis den undgående/restriktive spisning optræder sammen med andre psykiatriske eller medicinske lidelser, herunder autisme og angst, skal spiseproblemet være alvorligt nok til at kræve en selvstændig klinisk opmærksomhed for at opfylde kravene til en ARFID-diagnose.
ARFID-profiler
Årsagerne bag den selektive eller restriktive spisning samles ofte i tre profiler, der også kan optræde i sammenblandede former:
- Sensorisk sensitivitet: Sensitivitet over for smag, konsistens, syn, lugt eller lyde.
- Bekymring for ubehagelige konsekvenser: Opbygget forståelse på baggrund af tidligere erfaringer med mad, der har udløst allergisk reaktion, madforgiftning, kvælning, opkast eller anden ubehag, der har medført undgåelse af bestemte typer mad.
- Manglende interesse: Begrænset følelse af sult, hurtig mæthedsfølelse, manglende appetit, begrænset naturlig interesse for mad.
Det er også muligt at se sammenblandede profiler; det vil sige, at manglende spisning kan drives af sensorisk sensitivitet, som både kan kobles sammen med ubehag og manglende lyst eller indsnævret interesse.
Teksten fortsætter længere nede…
Relevante kurser om autisme og ADHD
Vi tilbyder kurser, foredrag og workshops relateret til autisme og ADHD. Du kan booke os til at komme ud og holde kursus, oplæg eller workshop om netop det emne, som du ønsker. Vi kommer gerne ud i hele landet.
Gruppemøder for unge
Næste gang: 5. december 2026
Nørre Voldgade 88, 3. sal, 1358 København K
Er ARFID begrænset til en aldersgruppe?
Som diagnosegruppe er ARFID meget varieret. Den kan eksempelvis inkludere undervægtige mennesker med lav højde og nedsat appetit, hvor spiseproblemerne stammer fra reflux i spædbarnsalderen. Maden kan indsnævres gradvis til bløde, beigefarvede eller milde fødevarer, der er nemme at fordøje, samtidig med de ofte undgår at deltage i familiens måltider.
ARFID kan også ramme en person i teenageralderen med cøliaki, som efter en glutenforgiftningsepisode udvikler en intens frygt for mad, hvilket resulterer i markant vægttab og mangel på vitaminer. Ligeledes kan det også inkludere en ung voksen med eksempelvis jernmangel, der undgår sociale sammenkomster, hvor mad er involveret, fordi følelsen af flovhed over egen begrænsede spisevaner optræder.
Forskningen i ARFID har i mange år været koncentreret om børn og unge, men det er ikke en spiseforstyrrelse alene fremtræden hos børn og unge. Hos voksne med ARFID ses blandt andet betydelig påvirkning i relationer, arbejdsliv, familieliv og deltagelse i sociale aktiviteter. Omfattende spisevanskeligheder kan dog eksistere side om side med et tilsyneladende velfungerende hverdagsliv. En person kan gennem mange år have etableret rutiner, der gør det muligt at spise tilstrækkeligt under bestemte betingelser, men samtidig være betydeligt begrænset i andre sammenhænge.
Samspillet mellem ARFID og autisme
Der er en betydelig forekomst af ARFID blandt mennesker med autisme og omvendt. Sammenhængen er fagligt interessant, fordi flere forhold, der kan have betydning for spisevanskeligheder ved ARFID, også kan være fremtrædende hos mennesker med autisme. Sensoriske forskelle, behov for genkendelighed og variationer i registreringen af kroppens indre signaler kan påvirke både fødeindtag og oplevelsen af måltider. Spisning stiller samtidig krav til vores motoriske færdigheder, opmærksomhed og evne til at håndtere mange sanseindtryk på én gang.
Der er stor individuel variation. Nogle mennesker med autisme har et begrænset, men velfungerende spisemønster gennem hele livet. Andre oplever spisevanskeligheder, som gradvist påvirker deres helbred, trivsel og mulighed for at deltage i sociale sammenhænge. Der kan derfor være en væsentlig faglig udfordring i at skelne mellem selektiv spisning, som er forenelig med personens behov og funktion, og spisevanskeligheder, som kræver selvstændig klinisk opmærksomhed.
Hos mennesker med autisme kan det yderligere komplicere forståelsen, hvis spisevanskelighederne gennem længere tid er blevet betragtet som en naturlig del af autismen. Vores viden om ARFID er vokset betydeligt, men forskningen efterlader fortsat ubesvarede spørgsmål. Det gælder blandt andet, hvordan ARFID udvikler sig gennem livet, hvilke mekanismer der har størst betydning hos den enkelte, og hvordan vi bedst forstår samspillet mellem ARFID, autisme og andre samtidige vanskeligheder.
For fagpersoner, pårørende og mennesker, der selv lever med spisevanskeligheder, er en større forståelse af ARFID med til at sætte ord på erfaringer, som tidligere har været vanskelige at forklare. Desuden er forståelsen nødvendig i forhold til at målrette behandling og støtte.
I mit arbejde er jeg særligt optaget af denne kompleksitet og af, hvordan faglig viden bidrager til en mere nuanceret forståelse af menneskers forhold til mad. Spisevanskeligheder kan se ens ud på overfladen, men have meget forskellig årsagssammenhæng for den enkelte.
Behandlingsstrategier
Behandling af ARFID skal tilpasses personens spiseprofil, kognitive niveau og mål. Det er også en god idé at være opmærksom på tilstedeværelsen af eksempelvis en PDA-profil.
Det er vigtigt at definere målet, da spisning inkluderer mange parametre. Skal målet være at øge variationen i maden, mængden af mad eller personens accept af mad i forskellige kontekster?
Den autistiske hjerne, der har en anderledes filtrering og habituering, kræver stor tålmodighed og gentagelse, når nye strategier skal implementeres. Nogle af disse tilpassede strategier kan anvendes til tilvænning:
- Generelle strategier (eksempelvis desensibilisering, gradvis tilpasning uden krav om spisning og sensorisk tilpasning af fødevarer, forudsigelighed og kontrol)
- Familieinvolvering (eksempelvis familiebaseret terapi, peer modelling)
- Specifikke metoder (eksempelvis tilpasset CBT, eksponering, interessebaserede tilgange)
Eksponering som metode er god for mange, men ikke for alle, og særligt når eksponering skal benyttes til behandling/støtte, er det vigtigt at være opmærksom på den øgede amygdalarespons hos autister. Tolerancen for eksponering er meget lavere, og derfor er der risiko for øget stressrespons ved utilpasset eksponering, som kan udløse flere komorbide tilstande såsom angst. Behandlingen skal tage højde for den autistiske hjernes særlige behov for forudsigelighed, kontrol og gradvis tilvænning.
I Molis tilbyder vi psykologisk, pædagogisk og ergoterapeutisk behandling, støtte og rådgivning omkring ARFID og autisme, ligesom vi løbende udbyder kurser herom. Læs mere i vores kursuskatalog her.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.
