Angst
Angst er en normal reaktion på stress, og alle mennesker oplever forskellige former for angst af varierende intensitet som led i udviklingen i tilværelsen. Der er en glidende overgang mellem frygt, nervøsitet, bekymringer og angst.
Bekymringer kan udvikle sig til angst, når de vokser sig så store og vedholdende, at de påvirker ens hverdag i en sådan grad, at angsten bliver hæmmende for ens livsudfoldelser og daglige gøremål.
Symptomerne på angst kan komme til udtryk både fysiologisk, følelsesmæssigt, kognitivt (tankemæssigt) og adfærdsmæssigt.
Fysiologisk reagerer kroppen ved at gå i alarmberedskab blandt andet med øget udskillelse af kortisol og adrenalin og stigende puls og blodtryk som led i en kamp/flugt-reaktion. De fysiologiske reaktioner forbundet med angst medfører hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten og svede- eller kuldeture.
Følelsesmæssigt kan angsten vise sig som uro, anspændthed eller panik blandet med vrede, irritabilitet, skam eller depressive følelser.
Kognitivt kan angsten vise sig ved tanker og forestillinger om den faretruende situation, mulige undvigelsesmanøvrer og konsekvenserne ved den situation man frygter. Ofte overvurderes konsekvenserne af de situationer man frygter, og sandsynligheden for, at det, man frygter, vil ske. Derimod bliver ens egne ressourcer til at håndtere den frygtede situation ofte undervurderet.
Adfærdsmæssigt kan angsten dels vise sig i kropsholdning og ansigtsudtryk, dels som undgåelsesadfærd, der sigter mod at undgå eller imødegå den truende fare, man oplever eller forestiller sig.
Årsager til angst
Mange børn har i perioder af deres opvækst symptomer på angst og bekymring. Således ses det som en naturlig del af ethvert barns udvikling, at det på bestemte udviklingstrin eksempelvis er bange for mørke og bange for at lægge sig til sove om aftenen.
Det karakteristiske ved den type normale angstreaktioner er, at barnet i reglen kan beroliges af forælderene og således i de fleste tilfælde kan overvinde sin angst. Hos nogle børn har angsten dog en sådan karakter, at den bliver forstyrrende for barnets udvikling.
Årsagen til udvikling af angst er kompleks, og både genetiske faktorer, temperament, negative livsbegivenheder, barnets evne til følelsesregulering, aktuelle familiemønstre etc. synes at have betydning for det enkelte barns udvikling af angst.
Personlige og temperamentsmæssige faktorer såsom generthed, særlig sensitivitet og tilbagetrukkethed kan øge sårbarheden for udvikling af angst. Risikoen for udvikling af angst øges, når disse sårbarhedsfaktorer kombineres med stressfulde livshændelser.
Nogle mennesker er generelt mere angstprægede end andre, og der er således stor individuel variation i forhold til, hvor stor den enkeltes belastningstærskel er.
Forskellige typer af angst
Der findes mange forskellige former for angstlidelser. Diagnostisk inddeles angstlidelser i tilstande opstået i barndommen: separationsangst, fobisk angsttilstand, social angsttilstand og generaliseret angst samt angsttilstande opstået i voksenalderen: fobiske angsttilstande (agorafobi, agorafobi uden panikangst, agorafobi med panikangst, socialfobi, enkeltfobi), andre angsttilstande ( obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)), akut belastningsreaktion, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), panikangst, generaliseret angst og lettere angst-/depressionstilstand.
Derudover ses angst meget ofte som et symptom på en lang række andre problemer, blandt andre depression, eksamens- og præstationsangst, perfektionisme og spiseforstyrrelser, ligesom det er en hyppig set komorbiditet ved autisme og ADHD.
Børn og unge med social angsttilstand udviser relativt ofte symptomer på depression , og de udviser ofte angst for at blive udsat for kritik eller for at begå fejltagelser.
Panikangst er en tilstand af voldsom angst, der opstår pludseligt og uden varsel. Hos nogle er det helt uforståeligt, hvorfor et angstanfald opstår. Hos andre har der i en periode forud for angstanfald været svær belastning og stress.
Angstanfald kan opdeles i to typer:
- Den pludselige, uventede angst, der kommer som et lyn fra en klar himmel.
- Forventningsangst, der knytter sig til bestemte situationer eller begivenheder, hvor man tidligere har oplevet angst og derfor frygter, at et nyt angstanfald vil udløses.
Under et angstanfald, oplever personen voldsomme fysiologiske reaktioner, som virker utroligt skræmmende og ubehagelige.
De fysiologiske reaktioner kan være hjertebanken, høj puls, smerte i bryst, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed, svedturer/kuldefornemmelser, uvirkelighedsfornemmelse, kvalme, anspændthed med mere.
Efter et eller flere panikangstanfald kan personen dels udvikle forventningsangst, frygt for nye angstanfald eller ”angst for angsten”, dels frygt for de steder eller situationer, hvor vedkommende har oplevet eller formoder at kunne opleve nye panikangstanfald. Det endelige resultat kan blive et mere og mere omfattende forsøg på at undgå angst ved at undvige en lang række steder og situationer.
Tæt forbundet med udviklingen af disse undgåelsesmekanismer er personens udvikling af sikkerhedsforanstaltninger, hvis formål igen er at undgå panikangstanfald.
Nogle gange kan det være rene tilfældigheder, som udløser det første panikangstanfald, men når man først har fået nogle få anfald, er der en øget tilbøjelighed til, at man får flere og flere. Det skyldes, at man efterhånden indlærer uhensigtsmæssige reaktioner på panikangstanfaldene.
Hvis man for eksempel oplever et panikangstanfald i et supermarked, vil man uvilkårligt flygte ud af supermarkedet, hvor angsten vil forsvinde. På den måde lærer man sig, at det er farligt eller ubehageligt at være i supermarkeder, således at angstreaktionen til sidst er blevet så forstærket, at det er fuldstændigt umuligt at gå ind i supermarkedet igen.
Under behandlingen af panikangst, er det meget vigtigt at finde frem til den slags uhensigtsmæssige indlæringer og modvirke dem, hvor angsten kan bekæmpes.
De karakteristiske træk ved generaliseret angst er overdreven ængstelse og bekymring på flere områder.
Bekymringerne kan blandt andet dreje sig om fremtidige begivenheder, egne præstationer, egen eller familiens sikkerhed, og om man rammes af sygdom eller ens nærmeste gør.
Det, der er specielt ved generaliseret angstlidelse, er, at angsten skyldes en uhensigtsmæssig bekymring, og at bekymringen har taget overhånd, så man føler at sit liv er væsentligt belastet.
Ofte er et tydeligt symptom på generaliseret angst en forstyrret nattesøvn, fordi alle de bekymrede tanker og spekulationer gør det svært at falde i søvn. Dette er også kaldet tankemylder. Trætheden, som den forstyrrede nattesøvn medfører, kan forårsage øget koncentrationsbesvær i dagligdagen.
Hos børn kan generaliseret angst vise sig ved, at barnet meget ofte har behov for at blive beroliget, og ofte optræder med somatiske klager i form af mavesmerter, hovedpine eller træthedsfølelse.
Fysiske symptomer som anspændthed og uro medfører, at nogle forsøger at løse problemet ved at være konstant i aktivitet dels for at undgå den ubehagelige følelse af uro i maven og dels for at blive så træt og udmattet, at det er nemmere at falde i søvn om aftenen. Andre drikker nogle genstande eller overspiser for at falde til ro.
Denne form for angst forværres typisk i stressede perioder.
ICD-10 definerer de fobiske angsttilstande som en gruppe forstyrrelser, hvor angst optræder i veldefinerede situationer, der ikke indebærer reel fare.
Alene tanken om den fobiske situation kan fremkalde forventningsangst.
Gruppen af fobier indeholder agorafobi med eller uden panikangst, socialfobi/socialangst og enkeltfobier.
- Agorafobi eller fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet, består i frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog eller andre offentlige transportmidler.
- Agorafobi optræder ofte i forbindelse med panikangst, ligesom socialfobi, obsessive og depressive symptomer ofte optræder som ledsagende symptomer.
- Angsten ved agorafobi handler ofte om at blive overvældet af et panikanfald i situationer, hvor personen oplever sig fastlåst, hjælpeløs og alene.
- Socialfobi eller fobisk angst i sociale situationer består i frygt for at blive kritisk iagttaget og vurderet af andre mennesker. Personen med socialfobi har som følge af denne frygt en tilbøjelighed til at undgå sociale situationer (se under "Social angst").
- Enkeltfobi eller fobisk angst i særlige situationer er frygt begrænset til helt specifikke situationer eller fænomener som for eksempel dyr, højder, torden, mørke, synet af blod etc. Når personen udsættes for disse situationer, kan de som ved agorafobi og socialfobi udløse panikangst.
Teksten forsætter længere nede...
Autist med angst
Der er ingen regler uden undtagelser, men de fleste autistiske personer lider af angst i højere eller mindre grad. Angst er som oftest en følgesvend til autisme.
Man kan godt have autisme uden at lide af angst og omvendt. Dog har størstedelen af alle personer med autisme også angst i en eller anden grad. Angsten har mange årsager og kan ikke forklares med udgangspunkt i kun én eller to årsager.
Fælles for de fleste personer med en autismediagnose er, at de har svært ved at håndtere de mange daglige indtryk fra omverden, sociale medier, klassekammerater, kolleger med videre. Disse mange indtryk kan være overvældende for en person, som har autisme, hvorfor det ofte kan udvikle sig til utryghed og medvirke til, at der opstår angst.
Angst kan også opstå, når der sker en overfortolkning af sanseindtryk; eksempelvis fordi nervesystemet bliver overbelastet af bestemte sanseindtryk som lugte og lyde, der ikke nødvendigvis generer mennesker uden autisme. Mange autister oplever denne overbelastning grundet sanseindtryk på daglig basis.
Angst kan ligeledes forårsages af, at personer med autisme dagligt befinder sig i situationer, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere.
Mange med autisme mangler strategier i forbindelse med nye eller anderledes situationer – det kan være, når der er en vikar i klassen, eller hvis toget bliver aflyst. Det er oftest utrygt for personer med autisme at vide, at de kan komme ud for situationer, som de ikke kan håndtere, og denne usikkerhed kan udvikle sig til angst.
Dette er blot et lille udpluk af forklaringer på, hvorfor de fleste mennesker med autisme har angst.
Angst er udbredt blandt autister både med højere og lavere støttebehov og funktionsniveau, ligesom angsten kan komme til udtryk på forskellige måder fra person til person. Fordi angst har forskellige udtryk, vil angst hos personer med autisme ofte blive overset og misforstået.
Angst hos børn med autisme kan tolkes som trodsighed eller generthed, angst hos unge med autisme kan tolkes som umodenhed, løsrivelse eller ungdomsoprør, og angst hos voksne med autisme kan tolkes som dovenskab eller aggression. Dette er kun et udpluk; angst kan have mange forskellige udtryk og symptomer.
I Molis arbejder vi med alle former for angst, og vi giver psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte herom. Læs mere her.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.