Autisme
Autisme – også kaldet autismespektrumforstyrrelse (ASF) eller autismespektrumtilstand (AST) – er en neuropsykologisk tilstand karakteriseret ved varierende grad af anderledeshed – og ofte vanskeligheder – inden for områderne:
1) Socialt samspil
2) Kommunikation og sprog
3) Repetitive interesser og/eller stereotype adfærdsmønstre
Personer med autisme har ofte en række udfordringer – hovedsageligt sociale udfordringer – i hverdagen. Autismens omfang kan variere betydeligt fra person til person, men fælles for de fleste autister er, at deres foretrukne sociale samspil og kommunikationsform(er) er anderledes end hos personer uden autisme.
En forenklet måde at forklare autisme på er at sige, at autister har en anden måde at være i verden på; det vil sige, at de både opfatter verden anderledes end andre og reagerer på input og på andre personer på en anderledes måde end størstedelen af befolkningen. Derudover har mange med autisme sanseforstyrrelser, som påvirker deres måde at være til stede i verden og deres måde at opfatte og bearbejde sanseindtryk. Af den grund anvender man undertiden betegnelsen neurodivergens/neurodivergent om mennesker med (blandt andet) autisme i modsætning til neurotypisk, som betegner størstedelen af befolkningen.
Autisme optræder ofte sammen med en eller flere andre komorbide tilstande. Langt de fleste personer, som har autisme, lider af angst, depression, spiseforstyrrelse, ufrivilligt skolefravær, stress eller noget helt sjette.
Listen over sekundære diagnoser er lang, og selvom autisme er i fokus, er det vigtigt at tage hånd om sekundære lidelser og problemer, som kan sætte et negativt præg på autistens hverdag, funktionsniveau og trivsel. Det er dog vigtigt, at der tages hånd om de sekundære lidelser med udgangspunkt i autismen, og det kræver en stor viden om autisme at kunne håndtere disse korrekt.
Autismetriaden
I det nuværende diagnosesystem er der tre kriterier, der skal være opfyldt, for at få en diagnose på autismespektret. Disse tre kriterier – autismetriaden – indbefatter en anderledeshed i det sociale samspil og i kommunikationen, ligesom der skal forekomme en såkaldt repetitiv adfærd.
Den diagnostiske tilgang beror på en grundlæggende antagelse om, at nogle kompetencer – herunder de sociale og kommunikative – i en eller anden grad er forstyrrede (jævnfør betegnelsen autismespektrumforstyrrelse) og dermed afvigende fra gennemsnittet hos mennesker på autismespektret.
For at tydeliggøre, at autisme er en neurologisk anderledes måde at være til stede i verden på snarere end en behandlingskrævende mangeltilstand, vælger vi i Molis at anvende betegnelsen autismespektrumtilstand, ligesom vi foretrækker at tale om anderledeshed frem for forstyrrelser.
I forhold til det sociale samspil vil autistiske personer typisk opleve vanskeligheder forbundet med at indgå i det sociale samspil på normative vilkår, men det kan også være, at de indgår på umiddelbart upåfaldende vis, men at deltagelsen til gengæld kræver enormt meget energi, hvilket netop er tilfældet for mennesker med den skjulte autismeprofil.
Forskellige typer af autisme
Inden for autisme kan man tale om forskellige diagnoser. De fire mest benyttede og kendte undergrupper er atypisk autisme, infantil autisme, uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUU) og Aspergers syndrom.
Du kan læse mere om de fire autismediagnoser herunder:
Infantil autisme viser sig typisk i barnets tidligste leveår – ofte inden barnet fylder tre år. Som forælder skal man være opmærksom på følgende træk:
• Forsinket, forstyrret eller anderledes udvikling af sproget
• Mangelfuld udvikling af evnen til alderssvarende gensidigt socialt samspil
• Gentagende aktiviteter, rutinepræget adfærd eller begrænsede interesser (ofte særinteresser)
• Mangelfuld udvikling af evnen til at knytte tætte relationer til jævnaldrende (både venner og kærester)
Bemærk, at der er andre kendetegn ved autisme end ovenstående, men at disse er de mest udbredte hos personer med infantil autisme. Det vil ofte kræve en professionel at få øje på og udrede kendetegnene korrekt.
Det autistiske barn, som erhverver et sprog, vil ofte bruge ord og sætninger, som forekommer stereotype, gentagne og med en speciel ”privat mening”. Hos cirka 75 % af børnene med infantil autisme ses mental retardering.
Et barn med infantil autisme udvikler ikke en normal evne til socialt samspil. I barnets tidlige leveår kan dette komme til udtryk ved, at barnets mor oplever, at det er svært at opnå øjenkontakt med barnet, at barnet ikke kan lide at blive taget op, samt at det er vanskeligt at trøste barnet. Børn med infantil autisme skelner først sent mellem forældre og fremmede; en evne, der ellers udvikles inden for det første leveår. Autistiske børn er beskrevet som værende i en ”glasklokke” på grund af barnets vanskeligheder ved socialt samspil. Disse vanskeligheder viser sig ved en manglende evne til indlevelse i andre mennesker på det intellektuelle såvel som på det emotionelle plan samt en manglende evne til at indrette sig intuitivt efter en bestemt social situation.
Denne dysfunktion ved infantil autisme betegnes som mangel på mentaliseringsevne, også kaldet Theory of Mind , det vil sige udfordringer forbundet med at forestille sig og sætte sig ind i, hvad andre tænker og føler. Evnen til at mentalisere er nødvendig for at kunne tage bestik af andre, aflæse deres motiver og danne sig forestillinger om forholdet mellem mennesker indbyrdes og om sig selv i forhold til andre. Barnet kan således ikke gøre sig konkrete forestillinger om, hvad et andet menneske rummer af viden, som er anderledes end barnets egen. Manglende mentaliseringsevne kommer blandt andet til udtryk ved, at børn med infantil autisme har vanskeligt ved at tyde andre menneskers mimik og kropsholdning.
Når barnet bliver ældre, virker det ikke interesseret i at lege med andre børn og ønsker ikke at indgå i aktiviteter med jævnaldrende. Barnet vil i samværet med andre udvise udtalt mangel på situationsfornemmelse og ikke kunne forstå almindelige sociale spilleregler. Autistiske børn kan således komme til at bryde samfundets uudtalte normer for samvær ved eksempelvis at gå for tæt på andre eller afbryde en samtale uden at vente på, at det bliver deres tur.
Aspergers syndrom blev beskrevet første gang af Hans Asperger (østrigsk børnelæge) i 1944 som autistisk psykopati. Hans Asperger er altså årsagen til syndromets navn ‘Aspergers syndrom’.
Tilstanden afviger fra infantil autisme ved, at der ikke ses en generel forsinkelse af den sproglige og kognitive udvikling, men med alderen ses kommunikative vanskeligheder, der ikke er til at skelne fra dem, man ser ved infantil autisme. Det kliniske billede ved Aspergers syndrom kan ligne billedet hos en højtfungerende person med infantil autisme.
Aspergers syndrom skelnes fra infantil autisme ved oftest at have et bedre funktionsniveau og ved, at der ses normal intelligens og intakt sprogudvikling. Vanskeligheder ved social interaktion og særinteresser er centrale fænomener ved Aspergers syndrom. Aspergers Syndrom viser sig først omkring femårsalderen, hvor de første tegn på afvigende udvikling viser sig. Når barnet kommer i skole, bliver dets vanskeligheder i samspillet med andre mennesker tydeligere, men næppe alle tilfælde af Aspergers syndrom bliver diagnosticeret.
Vanskelighederne ved det sociale samspil manifesterer sig blandt andet ved, at barnet ikke reagerer naturligt på sociale signaler fra forældre og søskende. Barnet kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge med andre børn, derudover udviser det ikke normal interesse for leg med andre. Barnet foretrækker aktiviteter på egen hånd eller kun at indgå i leg på egne præmisser.
Et barn med Aspergers syndrom er karakteriseret ved sine særinteresser. De specielle interesser fylder meget i barnets dagligdag, og samvær med barnet kan være domineret af særinteresserne (hvis barnet selv får lov at styre). Barnets specielle interesse kan eksempelvis være en overdreven og dominerende optagethed af astronomi eller bestemte dele af fysikken. Det kan også have et mere indsnævret og anderledes præg som eksempelvis romerske mønter, samtlige afgangstidspunkter for tog og busser i et geografisk område etc. Karakteristisk er, at særinteressen opsluger barnet fuldstændigt og dyrkes ensidigt.
Børn og unge med Aspergers syndrom er vanebundne, og deres dagligdag kan være domineret af vaner, ritualer og systematik. De kan reagere med stor modstand mod selv ganske små ændringer. Det kan for eksempel være vigtigt for dem, at alle ting foregår på en ganske bestemt måde om morgenen, at morgenmaden bliver serveret på samme måde hver dag, at maden er den samme etc. Børnene kan reagere med udadreagerende adfærd og virke kaotiske, præget af panik/uro eller blive aggressive, hvis deres ritualer eller vaner brydes.
De sproglige kommunikationsproblemer dækker over manglende forståelse for de kommunikative aspekter i sproget. Sproget virker ofte gammelklogt og stift præget af monoton stemmeføring og manglende forståelse for ironi og dobbelttydninger. De nonverbale (ikke-sproglige) kommunikationsproblemer viser sig i forskellige situationer, hvor børn med Aspergers syndrom har svært ved at aflæse andre menneskers humør, tanker og følelser. I lighed med børn med infantil autisme har børn med Aspergers syndrom vanskeligt ved at danne sig forestillinger om andre menneskers mentale tilstande. De har svært ved at aflæse mimik og kropssprog og vurdere, om et andet menneske ser vred eller glad ud. De har desuden svært ved at justere den fysiske kontakt.
Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved et senere tidpunkt for begyndelse og/eller ved, at kun to af de tre kerneområder, som der ses ved infantil autisme, er til stede:
- Atypisk i forhold til barnets alder (hvis tegnene viser sig efter treårsalderen)
- Atypisk i forhold til kendetegnene (hvis ikke alle kendetegn er til stede)
- Atypisk i forhold til både alder og kendetegn
- F84.1.0 Autisme atypisk med hensyn til begyndelsesalder
- F84.1.1 Autisme atypisk med hensyn til symptomatologi
- F84.1.2 Autisme atypisk med hensyn til både begyndelsesalder og symptomatologi
Den første kategori, atypisk autisme med hensyn til begyndelsesalder, dækker over de børn, hvor man først ser tegn på autismen efter treårsalderen. Den anden kategori, aytpisk autisme med hensyn til symptomatologi, dækker over de børn, som kun opfylder en til to af de tre kriterier for infantil autisme: afvigelser i det sociale samspil, afvigelser i kommunikationen og repetitiv adfærd.
Eksempelvis gælder det de børn, der er meget sociale og har venner, men som også har en høj grad af repetitiv adfærd, herunder særinteresser og ekstremt behov for struktur. Den tredje kategori, atypisk autisme med hensyn til både begyndelsesalder og symptomatologi, dækker over gruppen af børn, der både passer på kategori et og to. Atypisk autisme er således en bred diagnostisk kategori, der varierer både i symptomatologi og i sværhedsgrad.
Atypisk autisme med mild symptomatologi kan for omgivelserne være svær at opdage. Barnet kan fungere normalt, men kan have nogle enkelte autistiske træk, eksempelvis have et markant behov for faste rutiner og systematisering eller have dårligere sociale samspilsevner, dog uden at det på påfaldende vis bemærkes. Atypisk autisme med mild symptomatologi kan udvikle sig til andre vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser, når barnet bliver ældre og skal begynde at færdes i flere sociale kontekster og agere mere selvstændigt.
Især hos piger med atypisk autisme ses der en større risiko for, at de i ungdomsårene udvikler spiseproblemer. Et lille, men vigtigt mindretal af piger, der er diagnosticeret med anoreksi, opfylder samtidig de diagnostiske kriterier for en autismespektrumtilstand.
Autisme som et spektrum
Der er desværre en tendens til at forestille sig autismespektret som et lineært spektrum, der spænder fra højt- til lavtfungerende eller fra mild til svær autisme. Autismespektret skal snarere betragtes som et lagkagediagram, hvor de forskellige lagkagestykker repræsenterer forskellige områder – såsom social kognition og kommunikation – indenfor hvilke det er muligt at have mere eller mindre veludviklede kompetencer. Denne cirkulære udformning tydeliggør den store variation i autismens udtryk, hvorfor det er misvisende at tale om mild og svær autisme eller om højt- og lavt fungerende autister.
Autismens (u)synlige udtryk fortæller altså ikke noget om den enkeltes trivsel, livskvalitet eller energiforbrug, og denne nuancering er vigtig, fordi der mangler viden om, hvordan det er at leve med en autismespektrumtilstand, som ikke er synlig for omgivelserne.
Derfor er det afgørende ikke at tolke autismens varierede udtryk i en hierarkisk forståelse fra mild til svær alene på baggrund af det, der er synligt for omgivelserne; lige så vel som man kan have et tydeligt autismeudtryk og være i trivsel, er det muligt at have et skjult udtryk og være i dyb mistrivsel og forpinthed.
Autismespektret henviser til, at der er tale om vanskeligheder inden for de tre ovennævnte områder, der varierer i sværhedsgrad fra lette vanskeligheder, som de ses i den generelle befolkning, til forstyrrelser, der påvirker personens funktionsniveau i svær grad.
Autismespektrumtilstande er således komplekse og udgøres af en meget forskelligartet gruppe.
Selvom der er nogle fundamentale områder, hvor der ses vanskeligheder, er det vigtigt at holde sig for øje, at hvert enkelt barn, unge eller voksne med en autismediagnose er placeret et individuelt sted på dette spektrum, og at der ikke er to med en autismediagnose, der er ens.
Mennesker med en autismespektrumtilstand har oftest en øget sårbarhed for stress, og længerevarende stressbelastning kan udløse psykiske komplikationer med angst, depression og/eller spiseforstyrrelser.
Ved hjælp af tilstrækkelig støtte og en hverdag, der er tilpasset den enkeltes behov – eksempelvis i form af en struktureret, genkendelig og forudsigelig hverdag – kan man forebygge, at komorbide vanskeligheder, som for eksempel angst, depression, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser eller andre følgetilstande, udvikles.
Autismespektrumtilstande inkluderer i ICD-10 (det nuværende diagnosesystem) forskellige diagnoser, hvoraf de tidligst beskrevne er infantil autisme og Aspergers syndrom. I ICD-10 er diagnoserne inden for autismespektret:
- F84.0 Infantil autisme
- F84.1 Atypisk autisme
- F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret (GUU)
- F84.8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre (GUA)
- F84.5 Aspergers syndrom
Den seneste udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM-5, som udkom i 2013, har fjernet de enkelte diagnoser inden for autismespektret. I DSM-5 er det sociale og det kommunikative område blevet slået sammen til at udgøre ét område, og øget eller svækket sensitivitet over for sanseoplevelser er tilføjet som et diagnosekriterium.
Årsagen til, at man i DSM-5 er gået bort fra de enkelte diagnosespecifikationer, kan blandt andet skyldes, at det kan være vanskeligt at foretage en diagnostisk afgrænsning imellem dem. En fordel er, at opmærksomheden rettes mod det enkelte barns individuelle vanskeligheder og kognitive funktion (intelligensniveau). Blandt andet er der i de seneste år kommet større fokus på, hvorvidt piger/kvinder har en særlig profil inden for autismespektret.
I 2025 forventes ICD-11 at være fuldt implementeret (oktober 2025: Implementeringen af ICD-11 afventes fortsat), og meget tyder på, at autismediagnosebeskrivelserne i ICD-11 kommer til at ligne DSM-5 til en vis grad.
Teksten fortsætter længere nede…
Mange psykologer og psykiatere får ofte spørgsmålet "Har jeg autisme?"
I dag findes der mange onlinetests, som efter sigende kan give testpersonerne vished om, hvorvidt de har af autisme. Problemet med disse tests er, at de ofte er mangelfulde eller fejlagtige, hvorfor man ikke bør stole blindt på testresultaterne.
Mistænker du, at du eller dit barn har autisme, kan du opsøge en psykolog eller autismekonsulent. Du kan stille spørgsmål og booke tider her på hjemmesiden.
Vi befinder os i hele landet, og vi er specialiserede i autisme.
For den ikke-faglærte person kan det være svært at vurdere, om man har autisme eller ej. Man kan nemlig godt have autistiske træk uden at være autist.
Der er for eksempel mange mennesker, som har særinteresser uden at være diagnosticeret med autisme.
Ligeledes kan man have autisme, som er skjult, fordi man har kompenseret for det i mange år og fundet strategier til at klare sig i dagligdagen, så andre ikke bemærker det eller opdager autismen. Det er eksempelvis en misforstået, udbredt myte, at personer med autisme ikke holder øjenkontakt.
Nogle med autisme holder for lidt øjenkontakt, nogle med autisme holder for meget øjenkontakt, og andre med autisme holder almindelig og upåfaldende øjenkontakt.
Hvis man har en idé om, at man har autisme, er det en god idé at bestille tid hos en psykolog.
Afklaringen kan nemlig under alle omstændigheder skabe ro i sindet, idet man nu har noget konkret at forholde sig til, hvad enten man har autisme eller blot har nogle autistiske træk.
Spørgsmålet "Er autisme arveligt?" hører også til blandt de mest stillede på området.
Det korte svar på spørgsmålet er, at autisme overvejende er arveligt betinget. Det er gennem blandt andet tvillingestudier bevist, at der er en arvelig faktor.
For at udvikle autisme skal der som udgangspunkt være en arvelig disponering.
Ung med autisme
At være ung og diagnosticeret med autisme kan være hårdt på mange områder. I ungdomsårene begynder de fleste at danne tætte relationer til personer af både samme og modsatte køn. Endvidere er ungdomsperioden en periode, hvor identiteten udvikles, og der skal træffes mange og mange svære valg. Her skal den unge håndtere skift i omgivelserne og samtidig forholde sig til nye regler og sociale konventioner. Den unge autist ønsker sig typisk en kæreste og venner, men vil ofte have svært ved disse relationer.
Som ung med autisme er det normalt, at man gør sig tanker om fremtiden med hensyn til familie, uddannelse og karriere. Det hele kan dog hurtigt blive meget overvældende, hvorfor det er altafgørende, at den unge har nogle voksne at støtte sig op ad.
Autisten har i denne svære tid et særligt stort behov for støtte fra både forældre, lærere med videre, samtidig med at det kan være svært at tage imod denne støtte. Det er en stor udfordring for omgivelserne at finde den rette balance, hvor de bedst muligt støtter den unge med autisme, og det kan kræve professionel rådgivning at finde ud, hvordan man bedst muligt støtter og hjælper.
Voksen med autisme
Der er en verden til forskel på, hvordan voksne med autisme klarer sig. Nogle voksne autister har brug for enormt meget støtte, mens andre langt hen ad vejen klarer sig selv.
Den typisk voksne person med autisme vil have tendens til hurtigere at blive stresset, hvorfor personen kan have svært ved at varetage et normalt job. Faktum er dog, at der findes mange jobmuligheder for folk med autisme.
Vi hjælper og rådgiver gerne om, hvordan man som person med autisme kan få en uddannelse eller have et job, ligesom vi gerne hjælper arbejdspladser med, hvordan de på arbejdspladsen bedst får glæde af de ressourcer og styrker, som en person med autisme har.
Har du selv autisme, og/eller ønsker du at opnå mere viden om autisme og derigennem opnå større selvforståelse, kan du overveje vores selvforståelseskursus. I dette forløb vil du blive klogere på autisme, redskaber, strategier, selvværd med mere.
På nuværende tidspunkt benyttes diagnosticeringssystemet ICD-10 i den danske psykiatri, da det nye diagnosticeringssystem, ICD-11, endnu ikke er oversat og implementeret i dansk psykiatri.
Autismespektrumforstyrrelser inkluderer i ICD-10 forskellige diagnoser, hvoraf de tidligst beskrevne er infantil autisme og Aspergers syndrom.
I ICD-10 er de forskellige diagnoser inden for autismespektret (med overskriften Gennemgribende udviklingsforstyrrelser) som følgende:
- F84.0 Infantil autisme
- F84.1 Atypisk autisme
- F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU)
- F84.8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre (GUA)
- F84.5 Aspergers syndrom
Den seneste udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM-5, som udkom i 2013, har fjernet de enkelte diagnoser inden for autismespektret.
I DSM-5 udgør det sociale og det kommunikative ét kriterie, hvor det i ICD-10 udgør to. Derudover er øget eller svækket sensitivitet over for sanseoplevelser blevet tilføjet som et diagnosekriterium.
Årsagen til, at man i DSM-5 er gået bort fra de enkelte autismediagnoser, kan blandt andet skyldes, at det kan være vanskeligt at foretage en diagnostisk afgrænsning imellem dem, og at de ikke kan valideres i forskningen som afgrænsede diagnoser.
En fordel ved at fjerne de enkelte underdiagnoser er, at opmærksomheden rettes mod det enkelte barns individuelle vanskeligheder og kognitive funktion.
Blandt andet er der i løbet af de seneste år kommet større fokus på, at autisme kan tage sig forskelligt ud hos forskellige mennesker; eksempelvis ved ikke nødvendigvis at komme til udtryk i den umiddelbare adfærd, som det blandt andet ses ved den skjulte autismeprofil, eller at det kommer til udtryk på en anderledes måde end beskrevet i diagnosekriterierne.
Det er endnu uvist, hvornår ICD-11 forventes at være fuldt implementeret i psykiatrien, da implementeringen for nuværende (pr. december 2025) er sat på pause.
Autismediagnosen ændrer sig på en række områder i det kommende ICD-11, hvilket indbefatter en overgang fra klassificeringen af autisme i forskellige underdiagnoser til beskrivelse af grader af autisme.
Der vil således i højere grad komme fokus på autisme som et spektrum, og derudover er der fokus på, at autisme fremtræder forskelligt.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.