Den autismevenlige jul

Nybagte pebernødder og hjemmelavet marcipan. Et flot dekoreret juletræ og julepynt i hele huset. Gaver i læssevis og spændte små trippende barnefødder. Julesang og -samler. Andesteg og brunede kartofler. Pakkeleg og julefester. Lang juleferie, hvor hele familien samles. Det dufter af jul og emmer af hygge.

... eller det er i hvert en del af de forventninger, man kan have til julen. Men lever man i en familie med autisme, er det bare ikke sikkert, at det billede, som man har af julen og ferien, stemmer overens hermed. Og dét er ofte den største barriere for den gode jul med autisme: forventningerne

Forventninger til julen

De fleste mennesker, uanset neurologi, har ofte en tendens til at have forventninger til julen. Måske fordi vi bombarderes med disse forventninger af venner, familie, butikker og film, måske fordi vi selv er vokset op med en særlig tilgang til julen, eller måske fordi vi har haft bestemte forestillinger om julens udtryk.

Uanset årsagen har mange af os en idé om, hvordan den gode jul ser ud. Og det kan være svært at skulle omstille sin hjerne til at tænke anderledes; enten fordi man neurologisk set er udfordret herved, eller fordi man føler forventningspres – måske endda begge dele.

Men ét er forventninger udefra, noget andet er dem, der kommer indefra. Vores egne forventninger kan vi skrue på, og vi kan ændre fokusset til at være mere på glæde og nærvær frem for antal af gaver og timeforbrug i køkkenet.

De udefrakommende forventninger fra eksempelvis venner, familie og bekendte er straks sværere at justere på; især hvis man har et ønske om at fejre jul med nogle af disse mennesker og ikke kan matche deres forventninger.

Her er det derfor vigtigt at være åben om de ting, man kan have brug for i forbindelse med julen, så tiden, man bruger sammen, bliver rar og er forventningsafstemt på forhånd.

Men hvad har autister brug for i julen?

Dét er enormt individuelt og afhænger af mange faktorer og de enkelte elementer. Men overordnet kan man sige, at vi skal tage højde for, at autistiske mennesker har brug for forudsigelighed, har anderledes sociale og kommunikative præferencer og har behov for tilpasning af stimuli.

Nogle autister elsker julen enormt meget, fordi den opleves som en tilbagevendende fast og genkendelig rutine; for andre føles det som et stressende og overstimulerende brud på den sædvanlige hverdag.

For dem, der finder julen svær, kan det for eksempel være, at det giver bedst mening at holde sig så meget til den vante struktur som muligt (tag eventuelt udgangspunkt i den eksisterende weekendstruktur).

Og inkluder så vidt muligt autistens særinteresser i julen, hvis højtiden er svær – for eksempel som en del af pakkespilslegen, som en julegave, i salmerne, i TV eller lignende, så det føles mere trygt og interessant.

Er interessen for eksempel dinosaurer, kunne man klæde dinofigurer ud i juletøj og lade dem danse med om juletræet. Er interessen inden for dyr, kunne man lege julelege, hvor dyrene deltog, i stedet for eksempelvis pakkeleg.

Vær kreativ og forsøg at møde autisten der, hvor det giver mening og er interessant.

Sørg desuden for, som altid, at have hjælpemidler tilgængelige (herunder skærm, hvis det opleves som et hjælpemiddel), at lave safe spaces, som man kan trække sig til og holde pauser i (både ude og hjemme). Forbered så vidt muligt på de nye elementer som kan forekomme stressende.

Og husk, at julen kan stimulere rigtig meget – det gælder også i forhold til julepynt, som det måske er værd at overveje, om autisten finder overstimulerende. Og respekter altid et nej – også hvis det betyder, at autisten ikke deltager i særlige arrangementer. Man behøver ikke lave alting sammen i juleferien.

Overordnet set kan man sige, at autister har brug for nedjustering af krav og forventninger i juletiden. Og det kan andre i familien faktisk også have gavn af, da julen kan være stressende for alle hjernetyper.

Særlige elementer i julen – og udfordringer

Skal vi kigge ind i mere specifikke udfordringer, kan vi starte med at kigge på julearrangementer såsom klippe-klistre, juletræsfester, julefrokoster, dage med bagning og lignende; altså sociale begivenheder, små som store, hvor man mødes og ”julehygger”.

Her er det vigtigt, at vi kigger på rammerne for begivenheden og skaber forudsigelighed omkring den. Det kan man eksempelvis gøre ved at indhente så mange informationer som muligt om det, der skal ske. Og måske man skal genoverveje at deltage i større arrangementer, hvis disse opleves stressende.

Kravet om socialisering kan være supersvært for både autistiske voksne og børn, og der er enormt mange stimuli til den slags events. Husk desuden; det kræver ressourcer, så indlæg tid til opladning, både før, under og efter – og prioriter benhårdt; man kan ikke det hele.

For mange planer generelt kan let stresse et autistisk styresystem.

I december er der også mange, der har tradition for at spise risengrød, flæskesteg, and og lignende, og det er meget almindeligt, at man for eksempel bager pebernødder og julekager eller laver marcipan. Noget, rigtig mange mennesker synes er ekstrahyggeligt.

Men sansemæssigt er det ikke nødvendigvis alle autister, der kan være med her. Nogle har svært ved rent taktilt at skulle røre ved dej, andre bryder sig ikke om smagen eller lugten af den klassiske julemad. Og så kan det generelle brud på rutinerne omkring mad gøre det ekstraudfordrende, fordi vi ikke spiser, som vi plejer. Sørg altid for stadig at have safefood (tryghedsmad) tilgængeligt.

Og husk: der er ingen, der siger, at man ikke kan spise nuggets eller sushi til en julefrokost.

Skal vi kigge lidt på julegaver, er det en hel verden for sig, for der kan være mange problemer forbundet hermed. Nogle autister elsker dem, men andre oplever dem som uforudsigelige og overvældende.

For eksempel kan man overveje, om antallet skal justeres, hvorvidt de bør fordeles over flere dage, om autisten skal vide/bestemme, hvad vedkommende får (alternativt så hold dig til ønskelisten eller find inspiration i autistens særinteresser) – eller skal vi måske helt lade være at pakke dem ind?

Blogindlægget fortsætter længere nede...