Et vidnesbyrd fra et skyggebarn

'Da jeg skulle konfirmeres, havde jeg ikke lyst til, at min søster skulle deltage i min fest. Jeg havde lyst til bare at have min egen dag. Kun for mig med alt den opmærksomhed, jeg kunne ønske. Sådan havde jeg det ofte. Også i forbindelse med fødselsdage, højtider og familieaktiviteter.

Jeg fik fortalt, at jeg måtte huske, at det var svært for min søster. At jeg skulle gøre plads, være den rummelige og forstående. Jeg fik dårlig samvittighed over mine følelser og skammede mig. Jeg var misundelig på mine venner, som havde gode (alderssvarende) relationer til deres søskende. Men det handlede ikke om, at jeg ville vælge min søster fra. Det handlede om at vælge tid med min mor til – at vælge mine egne behov til. Det ved jeg godt i dag.

Jeg ved også i dag, at det havde været godt for mig at blive mødt med anerkendelse af mine følelser og behov, så de ikke blev skamfulde. Men det har taget lang tid - og er langt fra en afsluttet proces - for mig at komme til de erkendelser. Og jeg er langt fra alene.

Selvom der ikke findes meget forskning på området omkring søskende, så dukker der efterhånden flere vidnesbyrd op fra de søskende, som i dag er voksne.

Fælles i fortællingerne er, at voksne skyggebørn fortæller om: 

- At have har haft mange problemer med deres eget følelsesliv - herunder at være præget af en indre vrede – ofte et resultat af at skulle lære at håndtere følelser på egen hånd. 

- At føle sig overset og alene; tilsidesat og ensom.

- At føle misundelse – særligt mod den søskende, som får 'ekstra opmærksomhed'. 

- At være gået glip af ting, som andre børn har oplevet med deres familie.

- At have ønsket, at deres søskende ikke var der (og efterfølgende skulle håndtere skammen over den følelse).

- At føle, at det er nødvendigt at kompensere i hjemmet – ved at være ekstradygtig, ekstra hjælpsom med mere.

- At have et ambivalent forhold til sin søskende og nogle gange også til andre/resten af familien.

Birgitte Kassa med mand og børn

- At ønske, at man havde sin familie for sig selv.

- At have meget ondt af sin søskende og føle sorg på deres vegne.

Min egen søsters og mit forhold er i dag kompliceret. Jeg har sluppet tanken om, at det nogensinde vil blive meget anderledes. Men jeg tror, at det kunne have set anderledes ud, hvis der i de sværeste år havde været bedre støtte og fokus på vores relation.

I dag er jeg selv blevet mor til tre skønne unger – den ældste har diagnoserne infantil autisme, ADHD og søvnforstyrrelse. Allerede tidligt i hans udredningsforløb oplevede jeg, at såvel viden om som hjælp og støtte til søskende kun var blevet en my bedre end dengang, jeg selv havde brug for hjælpen.

For det kan være virkelig udfordrende at være neurodivergent i dagens samfund, men det kan absolut også være svært at være søskende, venner og pårørende.

Jeg tror dog af hele mit moder- og søsterhjerte på, at samtale, åbenhed og nysgerrighed er de første, vigtige skridt for langt de fleste familier. At tale med børnene om, hvad der foregår, hvad neurodivergens er, hvad det kan betyde, og hvorfor det giver anledning til ekstra hensyn.

For hvis børnene møder de rette rammer og den nødvendige støtte, kan de få en masse ud af hinanden – der er nemlig også fordele ved at vokse op med søskende, der har udfordringer.

Nedenstående er nogle af de udsagn, som børn, der er vokset op som søskende til et barn med udfordringer, fortæller:

- Familien er speciel og anderledes. Det er sejt.

- Vi har mange sjove redskaber, hjælpemidler og ‘legetøj’, andre ikke har.

- Vi tager på særlige ture og får oplevelser, andre ikke får.

- Nogle gange får jeg en masse ekstra opmærksomhed.

- Vi kan have mange konflikter, men elsker stadig hinanden, og vi lærer at håndtere konflikter på en god måde.

- Min søskende ser ting, som andre ikke ser, og viser mig dem.

- Nogle ting er jeg bedre til end min søskende. Vi overhaler hinanden i udvikling. Andre ting er min søskende bedre til end mig uden at skulle øve sig. Vi kan lære af hinanden.

- Vi forstår, at alle mennesker er forskellige. Andre er ikke som mig.

- Jeg skal tage meget hensyn – man lærer at tage hensyn.

- Jeg er meget glad for min søskende, men kan også blive meget irriteret på ham/hende. Alle mine følelser er okay.

Blogindlægget forsætter længere nede...