Samarbejdet mellem skole, kommune og forældre kalder på forbedring
I en undersøgelse foretaget af en gruppe socialvidenskabsstuderende ved RUC, Naja Lüscher, Matilde Vittrup, Freja Weitkamp og Sofia Bahi, under vejledning af Sune Beck, bekræftes mange af de samme tendenser, som Sune Beck også finder i sin egen forskning.
Baseret på interviews med forældre til børn med autisme finder gruppen, at lærerne i den almene folkeskole mangler ressourcer – i form af både tid og egentlig viden om autisme – for at kunne tilrettelægge et optimalt læringsmiljø for de børn med autisme, som forsøges inkluderet i den almene folkeskole:
Nogle af de udfordringer informanternes børn står overfor på en helt almindelig skoledag er oplevelser med ikke at passe ind i klassen samt de fysiske rammer i klassen, som fører til eksklusion fra det sociale og faglige fællesskab. For nogle kan det resultere i langvarigt ufrivilligt skolefravær, som forværrer deres deltagelsesmuligheder.
Det langvarige ufrivillige skolefravær, som er et stort og fortsat stigende problem blandt autistiske børn og unge, understreger behovet for at tilrettelægge et læringsmiljø, der kan rumme børnene med autisme såvel som de individuelle behov, der følger med autismediagnosen.
I forbindelse med netop det ufrivillige skolefravær, men også i forbindelse med behov for udredning, ekstra støtte eller henvisninger til specialtilbud oplever de interviewede forældre, at også de socialfaglige medarbejdere i kommunen mangler viden om autisme, hvilket både opleves grænseoverskridende og som en negligering af familiens behov.
Samtidig tyder undersøgelsen på, at der er en betydelig forskel på forældrenes oplevelse af samarbejdet på tværs af kommunerne. Disse oplevede forskelle skyldes formentlig forskellige økonomiske og faglige ressourcer og prioriteringer kommunerne imellem, som alt andet lige resulterer i, at de unge er ulige stillet i forhold til deres deltagelsesmuligheder på uddannelsesområdet alene på grund af deres bopæl.
Behov for en individuelt differentieret indsats
I 2019 foretog Danske Handicaporganisationer en undersøgelse, som viste, at cirka 60 procent af alle unge med autisme ikke får en ungdomsuddannelse.
Årsagen hertil er ikke, at disse unge ikke vil gennemføre en ungdomsuddannelse, men derimod at de ikke får muligheden, fordi uddannelsesmiljøet ikke er indrettet til deres behov.
Derfor understreger både Sune Becks forskning og gruppen af socialvidenskabsstuderendes undersøgelse, at der er behov for individuelt differentierede indsatser, som tilgodeser de enkelte børn og unges behov, hvis man skal sikre de mest optimale deltagelsesmuligheder på uddannelsesområdet for denne gruppe.
Imens nogle børn og unge har mulighed for at indgå i et ordinært uddannelsesforløb, så længe de modtager den rette støtte, vil andre have behov for at være i et specialtilbud igennem hele deres uddannelsesforløb.
Endeligt vil nogen vil have gavn af et tilbud som HF INKLUSION+, hvor de indledningsvist modtager omfattende støtte, som gradvist reduceres med henblik på inklusion i det ordinære uddannelsesmiljø – men hele tiden med den enkeltes trivsel og behov for øje.