Forskning: Væsentlige tiltag kan sikre autisters trivsel på uddannelser

Netop dette er det gennemgående spørgsmål, som forsker Sune Beck, der er lektor i socialpsykologi, interventionsstudier og læring ved RUC, stiller i sin nye undersøgelse af autisters muligheder på uddannelsesområdet.

Molis har på baggrund af undersøgelsen med titlen "Børn og unge autisters kamp for anerkendelse" skrevet dette indlæg i samarbejde med Sune Beck, hvor vi fremhæver undersøgelsens hovedkonklusioner.

Konklusionerne i undersøgelsen er interessante og underbygger den kliniske erfaring, vi hos Molis allerede har om, hvilke tiltag der kan være hensigsmæsige at implementere bredt i det danske uddannelsessystem, hvis vi som samfund skal lykkes med at få flere børn og unge med autisme til at trives, blive fastholdt på og sidenhen gennemføre en ungdomsuddannelse.

Forskningsprojektet tager udgangspunkt i en kvalitativ undersøgelse af ungdomsuddannelsen HF INKLUSION+ beliggende på KVUC.

HF INKLUSION+ er en ordinær ungdomsuddannelse for unge autister, hvor eleverne modtager professionel pædagogisk mentorstøtte – herunder særlig støtte til at skabe struktur i studielivet – ligesom eleverne får hjælp til at navigere i deres sociale liv på studiet.

Dette fokus på at tilrettelægge et uddannelsesmiljø, der tilgodeser elever med særlige behov, viser sig at være både kærkomment og afgørende for elever med autisme.

Sune Beck finder i sit forskningsprojekt, at der er en tendens til, at denne gruppe af unge med autisme lider en lang række sociale nederlag i mødet med de ordinære folkeskoler og ungdomsuddannelser, som vanskeliggør deres deltagelsesmuligheder og deraf trivsel.

Disse nederlag relaterer sig blandt andet til vanskeligheder ved både den sociale interaktion i klasselokalet og rammerne for læringsmiljøet, ligesom mobning desværre heller ikke er et fremmed fænomen for netop denne gruppe.

Forudsigelighed, struktur og støtte er væsentlige faktorer for de unges trivsel i skolen

Hvordan kan det treårige uddannelsesforløb på HF INKLUSION+ bidrage til at forbedre de unge menneskers muligheder for samfundsdeltagelse – særligt på uddannelsesområdet?

Sune Beck peger på, at læringsmiljøet på HF INKLUSION+ bærer præg af forudsigelighed og faste strukturer, hvilket netop er det, de interviewede unge i undersøgelsen udtrykker et særligt behov for:

Derudover er vigtige faktorer for de unges trivsel at starte i små stamklasser, møde pædagogisk uddannede mentorer gennem uddannelsen, som støtter op om deres trivsel, og at de i klasserne kan få ekstra faglig sparring fra studentermedhjælpere.

En anden årsag til at mange af de unge oplever, at deres trivsel forbedres på HF INKLUSION+ er, at medarbejderne har faste møder vedrørende de unges trivsel på uddannelsen, og at de er gode til at samarbejde på tværs af fagligheder. Det skaber nogle rammer, som gør, at de unges problemer kan forebygges.

Da uddannelsen har en længde på tre år, kan medarbejderne også skabe professionelle relationer til de unge, hvilket i kombination med de tidligere nævnte faktorer gør, at disse på dynamisk vis bidrager til, at de unges trivsel øges, og at de dermed gennemfører deres studie.

Således fremhæver Sune Beck uddannelsens gennemgående fokus på at tilrettelægge et miljø i overensstemmelse med de unges særlige behov, som tilsammen bidrager til, at de oplever en øget trivsel og dermed har bedre forudsætninger for at gennemføre deres studie, fordi deres individuelle behov – og trivsel – tilgodeses i hele processen.

Samarbejdet mellem skole, kommune og forældre kalder på forbedring

I en undersøgelse foretaget af en gruppe socialvidenskabsstuderende ved RUC, Naja Lüscher, Matilde Vittrup, Freja Weitkamp og Sofia Bahi, under vejledning af Sune Beck, bekræftes mange af de samme tendenser, som Sune Beck også finder i sin egen forskning.

Baseret på interviews med forældre til børn med autisme finder gruppen, at lærerne i den almene folkeskole mangler ressourcer – i form af både tid og egentlig viden om autisme – for at kunne tilrettelægge et optimalt læringsmiljø for de børn med autisme, som forsøges inkluderet i den almene folkeskole:

Nogle af de udfordringer informanternes børn står overfor på en helt almindelig skoledag er oplevelser med ikke at passe ind i klassen samt de fysiske rammer i klassen, som fører til eksklusion fra det sociale og faglige fællesskab. For nogle kan det resultere i langvarigt ufrivilligt skolefravær, som forværrer deres deltagelsesmuligheder.

Det langvarige ufrivillige skolefravær, som er et stort og fortsat stigende problem blandt autistiske børn og unge, understreger behovet for at tilrettelægge et læringsmiljø, der kan rumme børnene med autisme såvel som de individuelle behov, der følger med autismediagnosen.

I forbindelse med netop det ufrivillige skolefravær, men også i forbindelse med behov for udredning, ekstra støtte eller henvisninger til specialtilbud oplever de interviewede forældre, at også de socialfaglige medarbejdere i kommunen mangler viden om autisme, hvilket både opleves grænseoverskridende og som en negligering af familiens behov.

Samtidig tyder undersøgelsen på, at der er en betydelig forskel på forældrenes oplevelse af samarbejdet på tværs af kommunerne. Disse oplevede forskelle skyldes formentlig forskellige økonomiske og faglige ressourcer og prioriteringer kommunerne imellem, som alt andet lige resulterer i, at de unge er ulige stillet i forhold til deres deltagelsesmuligheder på uddannelsesområdet alene på grund af deres bopæl.

Behov for en individuelt differentieret indsats

I 2019 foretog Danske Handicaporganisationer en undersøgelse, som viste, at cirka 60 procent af alle unge med autisme ikke får en ungdomsuddannelse.

Årsagen hertil er ikke, at disse unge ikke vil gennemføre en ungdomsuddannelse, men derimod at de ikke får muligheden, fordi uddannelsesmiljøet ikke er indrettet til deres behov.

Derfor understreger både Sune Becks forskning og gruppen af socialvidenskabsstuderendes undersøgelse, at der er behov for individuelt differentierede indsatser, som tilgodeser de enkelte børn og unges behov, hvis man skal sikre de mest optimale deltagelsesmuligheder på uddannelsesområdet for denne gruppe.

Imens nogle børn og unge har mulighed for at indgå i et ordinært uddannelsesforløb, så længe de modtager den rette støtte, vil andre have behov for at være i et specialtilbud igennem hele deres uddannelsesforløb.

Endeligt vil nogen vil have gavn af et tilbud som HF INKLUSION+, hvor de indledningsvist modtager omfattende støtte, som gradvist reduceres med henblik på inklusion i det ordinære uddannelsesmiljø – men hele tiden med den enkeltes trivsel og behov for øje.