Autisme, ADHD & Søvn

Søvn er ofte en af de største udfordringer i familier med neurodivergens. Forskning viser, at størstedelen af personer med autisme og/eller ADHD oplever at have søvnvanskeligheder, som kan forstyrre deres evne til at regulere adfærd, håndtere sanseindtryk og deltage i det sociale liv.


Historisk set er søvnproblemer ved ADHD og autisme blevet betragtet som en følgevirkning – at hjernen blot “kører for stærkt” til at kunne sove. Men den nyeste forskning peger på et radikalt perspektivskifte: At neurodivergens i høj grad også er en kronobiologisk forstyrrelse, hvor et forsinket biologisk ur direkte driver og forstærker kernesymptomerne i dagtimerne.

Når en forsinket døgnrytme fejlagtigt behandles som almindelig søvnløshed (insomni), ender det ofte i frustrationer og konflikt. Samtidig betyder et anderledes sanseapparat og en anderledes forbundet hjerne, at det at lægge hovedet på puden kan føles som at træde direkte ind i et ubehageligt, støjende og understimulerende miljø.  

Der kan være utallige faktorer forbundet med det at skulle sove:

  • Et forsinket biologisk ur, der skaber et livslangt “socialt jetlag”.

  • Bedtime procrastination – hvor søvnen udskydes af behovet for at genvinde regulering, ro og dopamin.

  • En sanseprofil, der bliver overvældet af det at overgive sig til mørke og ro.

  • Wall of Awful – den psykologiske blokering, som uoverkommelige overgange skaber.

På dette kursus vil du opnå en dybdegående forståelse for, hvilke særlige fysiologiske og psykologiske mekanismer, der spænder ben for søvnen, når man har autisme eller ADHD. Du vil få redskaber til at skelne mellem, hvornår hjernen ikke vil sove, og hvornår hjernen rent biologisk ikke kan sove, så du kan tilrettelægge den rette støtte.

På dette kursus vil du blandt andet få:

  • Viden om kronotyper og social jetlag

  • Indsigt i den neurodivergente hjerne og signalstoffers rolle

  • Viden om interoception

  • Neurodivergent Mindfulness: Hvorfor klassisk meditation ofte er uvirksomt, og hvordan vi kan tilpasse afslapning, så det regulerer frem for at dræne energi.

  • Praktiske redskaber til at skabe en ND-venlig aften, morgen og søvnrutine: arbejdsark, strategier og skemaer, der kan anvendes direkte til at opnå en bedre søvnhygiejne og mindske stress.

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os på 25 44 24 00 eller kursus@molis.dk hvis du ikke finder det kursus, som netop du har brug for.

Vi tilrettelægger gerne kurserne, så de passer til netop dine behov.

Relevante kurser om autisme og ADHD

Vi tilbyder kurser, foredrag og workshops relateret til autisme og ADHD. Du kan booke os til at komme ud og holde kursus, oplæg eller workshop om netop det emne, som du ønsker. Vi kommer gerne ud i hele landet.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.