Når man har autisme, kan det at gå i skole være svært… endda rigtig svært. Heldigvis kan vi som omgivelser gøre en forskel – og det er faktisk vores vigtigste job at gøre forskellen og tilpasse miljøet til barnet med autisme.
For det er miljøet, der skal tilpasse sig barnet med autisme, og ikke omvendt.
Dét at gå i skole er komplekst, og der er tusind ting, som spiller ind i, hvordan man oplever skoledagen. Alle oplever det forskelligt, og hvert enkelt punkt i dette blogindlæg kunne nuanceres, begrundes og uddybes. Men vi vil gerne gøre det kort og præcist denne gang, så det passer ind i en travl hverdag, hvor man er presset på tid - det skal kunne læses hurtigt, så man hurtigt kan gå til det.
Vi starter med at sige lidt om, hvad der kan være med til at gøre skoledagen udfordrende.
At gå i skole kan være en stressende oplevelse for mange børn og unge. Der er hele tiden mange krav og forventninger, mødetider der skal overholdes, lange skoledage, lektier der skal laves og klassekammerater, der skal tages hensyn til.
For børn og unge med autisme kan det også være en stor udfordring at gå i skole, og mange forsøger derfor at undgå det.
Herunder er nogle af de ting, som medvirker til, at det kan være en stor udfordring at gå i skole, når man har autisme:
Krav, regler og forventninger
At gå i skole medfører mange forventninger og krav fra ens forældre, lærerne og ens medelever. Der kan gælde forskellige krav fra person til person, og disse krav kan nogle gange være uforståelige og utydelige for mange med autisme.
Nogle krav forklares tydeligt for børnene såsom mødetid, og at man skal række hånden op, når man skal sige noget, mens andre er implicitte - som for eksempel hvad man skal gøre, hvis man har brug for hjælp - og kan dermed være svære at forstå eller genkende, når man har autisme.
Sansepåvirkninger
For et barn eller ung med autisme kan det være en stor udfordring med de forskellige sansepåvirkninger, der er i et klasseværelse med mange andre børn og unge, grundet den sansefølsomhed, som mange med autisme oplever.
Spisning foregår på de fleste skoler inde i klasseværelset. Det medfører både en masse forskellige lugte fra madpakkerne samt smaskelyde. I et lokale med mange personer kan det heller ikke undgås, at der nogle gange opstår larm og konflikter, der kan virke voldsomt for en person, der er overfølsom overfor lyde.
Lyset i klasseværelserne kan også virke voldsomt med de store loftslamper, hvor der ikke er mulighed for at justere på lysstyrken, eller man kan blive generet af solstråler gennem vinduet.
Og så er der alle de andre sansepåvirkninger: berøringer og skub fra andre, lugte fra parfumer og skraldespande, lyde fra apparater i lokalet, rod og visuel "støj" i lokalet og meget mere.
Det sociale
I skolen og især i pauserne forventes det ofte, at man skal være social. For de yngre børn betyder det at gå udenfor og lege, mens det for de unge tit handler om at sidde og snakke i større eller mindre grupper.
Det kan være en udfordring for børn og unge med autisme, da mange kan opleve vanskeligheder ved at indgå i det sociale samspil med andre, og nogle foretrækker derfor at være alene. Andre ønsker at være sammen med kammeraterne i frikvarteret men ved ikke hvordan eller har for lidt energi til, at de kan magte det.
I skolen stilles der også krav til gruppearbejde, som er forbundet med store forventninger til kommunikation og samarbejde mellem hinanden, der ligeledes kan føles intimiderende og forvirrende, når man har autisme.
Uforudsigelighed
På trods af fastlagte skemaer for skoledagen, så opstår der ofte uforudsigelige situationer i skolen, der kan være en stor udfordring, når man har brug for forudsigelighed og struktur i sin hverdag.
Man kan som ung opleve, at timerne bliver aflyst, så der pludselig er mellemtimer, hvor man selv skal finde på noget at bruge tiden på. Men hvad?
For de yngre kan det ske, at ens lærer er syg, og der kommer en fremmed vikar ind i klassen, som gør tingene helt anderledes, end man er vant til og tryg ved. Måske kender vikaren heller ikke de særlige regler, som man har lavet med sin faste lærer - for eksempel at man ikke bliver kaldt op til tavlen, eller at man altid gerne må gå ud af klasseværelset. Hvis vikaren ikke kender disse særlige regler, er det meget stressende - for tankerne om hvad nu hvis, man pludselig bliver kaldt op, eller man får brug for at gå ud af lokalet, men så får man ikke lov, bygger sig op.
Nogle perioder, hvor rutinerne ændres, kan også være ekstra stressfulde. Det kan for eksempel være ved temauger eller højtider, hvor der kommer nye aktiviteter ind i skemaet som ture ud af huset, julehygge, fællesaktiviteter, motionsløb og så videre.
Lange skoledage og lektier
For mange er skoledagen krævende og slider på ens energiniveau. De lange skoledage kan derfor være en stor udfordring.
Hvis man har opbrugt al sin energi på at være i skole, så er der ikke flere ressourcer til også at skulle lave lektier, når man kommer hjem. Lektierne kan derfor blive en stor stressbelastning oveni en allerede stressfuld skoledag.
Blogindlægget forsætter længere nede...
- Skab struktur og forudsigelighed
Det kan være rart for barnet eller den unge at have en fast plads. Lad barnet eller den unge selv vælge sin plads, da der kan være forskellige - for os ubekendte - faktorer, som barnet selv ved, der afgør, om det er en god plads.
- Lav tydelige og overskuelige skemaer over hele skoledagen og gerne også resten af dagen, så barnet eller den unge på forhånd ved, hvad dagen bringer og hvor meget energi, der kræves. Husk: de 9 H'er skal være besvaret ved hver aktivitet på skemaet. Du kan finde skema til de 9 H'er her til både børn, unge og voksne - der er også andre skemaer, som du gratis kan downloade og benytte dig af.
- Forbered barnet eller den unge på ture og kommende ændringer i skemaet ved højtider eller temauger.
- Hav en plan B ved aflyste timer eller vikarer. Måske er det okay at gå hjem, hvis der pludselig er mellemtimer eller vikarer, eller det er okay at sidde ude på gangen eller i skolegården i den time, det drejer sig om.
- Hørebøffer og dimseting
Lad barnet eller den unge bruge hørebøffer, hvis støjniveauet i klassen bliver for højt - gerne støjreducerende høretelefoner (for eksempel fra Boses serie noice cancelling headphones). De kan have en fast plads på bordet, så de altid er tæt på.
Det kan også være en god idé at have en dimseting på sig, der kan hjælpe barnet til at følelsesregulere sig selv og bearbejde de sansemæssige indtryk, der er i løbet af dagen.
Det kan også hjælpe at have en kuglepude på sin stol til beroligelse.
- Tilpas kravene til den enkelte
Barnet eller den unge med autisme kan have brug for, at der er nogle andre krav og regler, når situationen er ekstra udfordrende. Det kan være, at man får lov til at spise ude på gangen alene, mens de andre spiser i klasseværelset.
Det kan også være at få lov at lave opgaverne alene eller sammen med en god ven, mens de andre sidder i større grupper.
I pauserne kan barnet få lov til at være i klasseværelset med sin telefon, mens de andre børn er ude og lege. Den unge kan måske have brug for at gå en tur og være lidt alene.
- Drop lektierne
Det går imod, hvad mange tænker er en vigtig del af skolegangen, men det er vigtigt, at barnet og den unge får lov til at restituere efter en udfordrende skoledag, så der igen er energi til at tage i skole den næste dag. Derfor kan det (og vil ofte) være nødvendigt at droppe lektierne, så der er tid til ro og restitution i fritiden.
Vi håber, at ovenstående kunne give dig input til, hvordan du kan være med til at tilpasse og forbedre miljøet omkring eleven med autisme. Selv de mindste tiltag kan gøre en stor forskel.
Klar – parat – skolestart…
Kalenderen viser august måned. I denne uge vil landets børn pakke penalhuset, tage skoletasken på ryggen og sætte kursen mod skolen.
Det er de færreste, der er gode venner med mandag morgen efter en lang ferie, så det er ikke unormalt, hvis dit barn ikke ligefrem jubler over, at skoleferien er ved at være forbi.
De fleste børn forbinder skolestarten efter sommerferien med en smule spænding og lidt ekstra sommerfugle i maven.
Men…
For børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse er disse sommerfugle desværre ofte udskiftet med nervøsitet og angst. Skolestarten er nemlig ofte ensbetydende med sådan noget som uforståelige regler og krav, usikkerhed, larm og konflikter.
De fleste børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse oplever derfor skolen som en meget stor udfordring.
Faktisk er ufrivilligt skolefravær og stress hos børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse desværre så udtalt, at cirka hver tredje barn eller ung med en autismespektrumforstyrrelse nægter at gå i skole.
Tiden op til skolestarten kan derfor være rigtig svær og påvirker hele familien.
Tre gode råd i forbindelse med skolestarten
1. Forbered skolestarten i god tid
Det er en rigtig god idé at forberede skolestarten i god tid. Tag udgangspunkt i det nye skoleskema og implementer nye hverdagsrutiner, som barnet kan forberede sig på og støtte sig til i dagligdagen.
Når skolestarten er forbundet med ubehag, kan man have lyst til at udskyde at tale om og forberede den, fordi man ikke ønsker at ødelægge den gode feriestemning.
Men….at udskyde at forberede skolestarten til sidste øjeblik vil kun gøre det meget sværere for barnet med autisme.
Det kan være en hjælp at overveje, om der skal særlige tiltag til i den første uge af skoleåret (f.eks. at du henter og bringer barnet hver dag, hvis du ikke plejer at gøre det), og det er også godt at have “nødplaner” klar: Hvad gør jeg, hvis det bliver for svært? Her kan man f.eks. aftale, at barnet skal snakke med en bestemt voksen, at barnet kan gå hen et sted for sig selv og hvile lidt på skolen, eller at barnet kan ringe hjem til mor, som så kan hjælpe med at finde ud af, hvad der skal gøres.
Det er også en god idé at overveje, hvordan de første uger af skoleåret derhjemme skal se ud. Måske skal kravene til barnet sænkes (det kan f.eks. være, at barnet slipper for nogle pligter derhjemme i en fastsat periode), og måske skal der laves så få aftaler som muligt, så det er muligt for barnet at få ro og lade op derhjemme efter skole og i den første weekend efter skolestart.
Forbered også barnet på eventuelle nye fag, nye mødetider, nye lærere osv.
Det er en fordel at gøre det så visuelt som muligt, så vis gerne billeder af nye lærere, nye lokaler eller lignende, lav små sedler med påmindelser om nødplaner og lav et visuelt lækkert skema.
2. Motivation: Fremhæv de gode ting ved skolen.
Der er uden tvivl nogle ting ved skolen, som dit barn godt kan lide, men som overskygges af alle udfordringerne.
Fremhæv og snak om disse ting og hjælp dermed dit barn til at nuancere sit syn på skolen.
Det kan måske være, at der er fag, som er rigtig sjove, en god kammerat, en god lærer eller sjov leg i frikvarteret, som kan være med til at motivere barnet til at tage i skole – eller det kan være, at det er dejligt at komme tilbage i hverdagen, hvor der er flere rutiner og mere struktur, end der ofte er i ferierne.
3. Tal om skoledagen
Børn og unge med en autismespektrumforstyrrelse kan have svært ved at udtrykke og forstå deres egne og andres følelser.
Ved at I taler sammen om skoledagen, hjælper du dit barn til at få sat ord på både positive og svære følelser. På denne måde får I skabt et mere nuanceret billede af gode samt mindre gode aspekter ved skolen.
En god måde at spørge ind på er ved at spørge til noget konkret, eksempelvis en konkret tid på dagen: ”Hvordan var første time i dag?” eller spørge til en konkret situation: ”Hvad lavede I så i dansk i dag?”. For nogle børn er åbne Hv-spørgsmål for brede, og så kan det være en idé at spørge: ”Hvor god var dansktimen i dag fra 0 til 10?”. Ofte er det meget nemmere at sætte et tal end ord på, og derfra kan snakken så udbrede sig.
Ofte er skoleproblematikkerne dog langt mere komplekse, end ovenstående råd kan gøre godt for, desværre.
Skolen er vigtig, og den fylder en stor del af børns dagligdag og har stor betydning for den generelle trivsel – for både barnet og hele familien.
Derfor har vi et stort fokus på problematikkerne i forbindelse med ufrivilligt skolefravær, og vi lægger vægt på, at man som forælder eller fagperson har mulighed for at tilegne sig en større viden om og forståelse for ufrivilligt skolefraværsproblemer, så det kan forebygges og undgås.
Du er velkommen til at kontakte os for rådgivning.
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.
