Lad os sammen nedbringe ufrivilligt skolefravær hos autistiske børn og unge

Der findes udelukkende gode argumenter for at nedbringe den alt for store ufrivillige skolefravær der ses hos børn og unge med autisme. Først og fremmest handler det om at sikre en skolegang i trivsel. 

... men en tidlig indsats vil også smitte positivt af på samfundsøkonomien, viser en ny rapport fra Social- og boligstyrelsen.

Det ufrivillige skolefravær handler IKKE om at pjække. Børnene vil ofte gerne i skole, men magter det ikke.

Ufrivilligt skolefravær er et stort og desværre fortsat stigende problem hos autistiske børn og unge. Det viser vores kliniske erfaring hos Molis, og det bakkes op af beregninger fra Socialstyrelsen.

Hos Molis ser vi, qua vores erfaring med ufrivilligt skolefravær og autisme, med alvor på, når vi møder børn og familier, der er ramt af ufrivilligt skolefravær. For vi ved, at det har en afgørende betydning, at vi sammen kan hjælpe dem tilbage i trivsel og på sigt undersøge, hvilken form for skolegang, der er hensigtsmæssig for barnet eller den unge.

Ufrivilligt skolefravær hos børn og unge med autisme er ofte et alvorligt tegn på, at barnet eller den unge ikke bliver mødt med en tilstrækkelig forståelse for, hvem de er, for deres behov og hvad de oplever i skolen.

Der kan være mange ting i det daglige skolemiljø, som belaster barnet eller den unge med autisme, og som kan medføre, at barnet eller den unge føler sig utryg og dermed udvikler ufrivilligt skolefravær.

Ufrivilligt skolefravær er barnets forsvar mod oplevet ubehag eller urimelighed

Den nuværende situation er uholdbar for de berørte børn og unge og deres familier, der dagligt presses til det yderste. Samtidig presser det alvorlige problem med omfattende ufrivilligt skolefravær hos autistiske børn og unge de stramme kommunale budgetter hårdt i en tid, hvor regeringen og andre politiske partier vil effektivisere og nedbringe udgifterne på socialområdet i en nyligt indgået rammeaftale.

Det er derfor helt afgørende med en fælles og seriøs indsats – politisk og i de enkelte skolemiljøer – for at forebygge det ufrivillige skolefravær hos børn og unge med autisme.

Det vil kræve, at det faglige personale i skolerne får redskaberne til at kunne forstå og navigere i den livsverden, barnet eller den unge med autisme befinder sig i – at man som fagperson har en viden om, hvilke grundlæggende behov barnet eller den unge har når de møder ind i skolen.

Nogle gange kan helt grundlæggende indsatser som forudsigelige rutiner, mulighed for at trække sig og tilpasning af sanseindtryk i miljøet være det, der gør forskellen og giver en skolegang i trivsel for et barn med autisme.

Men alt for ofte ender børn og unge med autisme med længerevarende ufrivilligt skolefravær, hvor situationen er fastlåst og uløselig, fordi barnet eller den unge er blevet så forpint, stresset og angst for at være i et skolesystem, hvor manglende viden, forståelse og ressourcer har efterladt dem i smerte og skamfuldhed over ikke at passe ind.

Hos Molis er vores primære fokus i forbindelse med et alvorlig og langvarigt ufrivilligt skolefravær, at barnet og den unge med autisme først og fremmest stressreduceres og bringes tilbage i trivsel uden for selve skolen.

Først herefter kan vi gradvist begynde at arbejde med at få barnet eller den unge tilbage i et skoletilbud, der kan rumme barnet og den unge, og som har den nødvendige viden om autisme.

Dette kan være en omfattende og langvarig indsats, der kan tage flere år, og det kræver ofte store menneskelige og ikke mindst markante faglige og økonomiske ressourcer at lykkes med.

Blogindlægget forsætter længere nede...