Stress
Stress defineres som et særligt forhold mellem et menneske og dets omgivelser, der opfattes som en belastning, og/eller som overstiger vedkommendes ressourcer og truer dets velbefindende.
Mennesker med autisme er generelt mere følsomme over for stress end neurotypiske.
Stress er ikke en sygdom, men kroppens reaktion på belastning. Kortvarig stress er ikke skadeligt, men langvarig stress kan gøre dig alvorligt syg og føre til udbrændthed. Ved udbrændthed er man fysisk, følelsesmæssigt og mentalt nedslidt på grund af en lang tids krævende situation.
Stress opstår typisk, når du står over for større udfordringer i skolen, arbejdslivet eller i privatlivet. Alle mennesker kommer i situationer, der giver kortvarig stress.
Kortvarig stress
Kortvarig stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner, der skærper opmærksomheden og gør dig i stand til at yde dit bedste. Det kan være situationer, som kræver en ekstraordinær indsats, for eksempel i forbindelse med eksaminer, konflikter eller deadlines på arbejdet.
Fysiologisk er stresstilstanden kendetegnet ved, at det sympatiske nervesystem, der får blodtryk og puls til at stige, aktiveres. Der sker en energimobilisering, idet stofskiftet forskydes i nedbrydende retning, så blodets indhold af sukker og fedt øges, ligesom immunforsvaret påvirkes.
Ved kortvarig stress banker hjertet hurtigere, og puls og blodtryk stiger. Når udfordringer er overstået, er det derfor vigtigt, at kroppen får ro til at komme sig og genopbygge sine ressourcer, så stresstilstanden ikke varer ved og udvikler sig til langvarig stress.
Langvarig stress
Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, du står overfor, og dine muligheder for at håndtere dem. Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. I nogle livsperioder kan man være mere sårbar over for udvikling af stress sammenlignet med andre livsperioder.
Årsager til langvarig stress kan eksempelvis være alvorlige begivenheder i dit liv, belastninger på arbejdet og/eller i privatlivet, manglende fritid og hvile etc.
Om stresstilstanden får helbredsmæssige konsekvenser afhænger af mange faktorer, der indbyrdes påvirker hinanden, blandt andre belastningens styrke og varighed, hvordan denne belastning opleves og vurderes, personlige og miljøbestemte ressourcer i form af støtte fra omgivelser og hvilke coping-strategier den stressramte har, og hvorvidt vedkomne benytter disse.
Ligeledes har graden af fysiske reaktioner, symptomer og sygdomsfølelse hos den stressramte betydning for konsekvenserne.
Langvarig stress kan overbelaste hukommelsen og koncentrationen, så disse funktioner ”sætter ud”.
Ved langvarig stress får man for meget sukker og fedt i blodet, hvilket belaster hjertet, kredsløbet og reguleringen af blodsukkeret. Langvarig stress giver desuden forhøjet blodtryk, som også belaster hjertet og kredsløbet.
Langvarig stress kan svække immunforsvaret, så man bliver mere modtagelig over for sygdomme og infektioner.
Langvarig stress er således en særdeles uhensigtsmæssig tilstand, som øger risikoen for udvikling af både fysisk og psykisk sygdom, blandt andet hjertekarsygdomme, depression, angst, øget risiko for ulykker samt forværring af en række kroniske lidelser, for eksempel overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande.
Fysiske symptomer på langvarig stress kan vise sig ved:
- Svimmelhed på grund af træthed
- Hovedpine
- Tendens til svedeture uden fysisk aktivitet
- Hurtigere og mere overfladisk åndedræt
- Hjertebanken med uregelmæssig rytme samt stikkende smerte i hjertet
- Problemer med fordøjelsen: kvalme, halsbrand, svien i maven og diarré eller forstoppelse
- Appetitløshed eller stressspisning
- Manglende lyst til sex
- Nedsat immunforsvar, for eksempel hyppig forkølelse, forsinket sårheling
- Problemer med at sove
Psykiske symptomer på langvarig stress kan vise sig ved:
- Nedsat hukommelse
- Nedsat rummelighed over for andre mennesker
- Ændret humør og humørsvingninger (eksempelvis i form af nedsat humoristisk sans, øget irritabilitet eller at man får meget let til tårer)
- Angst
- Koncentrationsbesvær
- Ubeslutsomhed
Teksten fortsætter længere nede...
Årsager til stress
Langvarig stress skyldes ofte, at man er belastet på flere livsområder samtidig.
Livsbegivenheder og kriser kan medføre akut stress. I mange tilfælde klarer mennesker sig igennem en sådan periode ved hjælp af støtte fra deres sociale netværk. I nogle tilfælde kan svære kriser medføre langvarig belastning. Dette gør sig især gældende, hvis man oplever, at man står alene med problematikkerne.
Stress på arbejdet kan medføre langvarig stress. Man ved meget om arbejdsrelateret stress, og undersøgelser har vist, at seks faktorer går igen i et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der fremmer langvarig stress:
- Lav indflydelse på egen arbejdssituation
- Følelse af meningsløshed
- Følelse af uforudsigelighed
- Dårlig social støtte fra ledere og kolleger
- Manglende anerkendelse og belønning i forhold til indsatsen
- For høje eller for lave krav både fra arbejdsgiver men også til sig selv
Fysiske faktorer i ens arbejdsliv kan også medfører langvarig stress, såsom:
- Mobning på arbejdspladsen
- Fyring, ufrivilligt orlov eller opsigelse
- Et grænseløst arbejde, hvor arbejdet breder sig ind i fritiden og aldrig giver tid til at holde fri
- Fysiske arbejdsforhold, for eksempel støj, kulde, dårligt indeklima samt akkord- og skifteholdsarbejde.
Stress i privatlivet kan bidrage til udvikling af langvarig stress – enten alene, men ofte i samspil med arbejdet. Ofte vil det være nemmere at håndtere konflikter på arbejdet, hvis tingene fungerer i privatlivet. Omvendt har man flere ressourcer til at tackle problemer og kriser i privatlivet, hvis man har et velfungerende arbejde. Faktorer i privatlivet, der kan bidrage til udvikling af langvarig stress er blandt andet:
- Et dårligt helbred eller sygdom enten hos sig selv eller ens nærmeste
- Tab eller dødsfald af nærmeste relationer
- Dårlig økonomi eller ustabil økonomi
- Mangel eller få aktiviteter og indhold i hverdagen
- Dårlig social støtte og manglende anerkendelse
- Konfliktfyldte relationer samt skilsmisse eller brud
- For høje krav til materielle forhold
- Omfanget af fritidsaktiviteter og sociale aktiviteter
- Uoverskueligt omfang af vedligeholdelse og husholdningsarbejde
- Overforbrug af internet, mobiltelefon, e-mail og TV
- Uklare grænser mellem arbejde og fritid
Det er vigtigt, at du er i stand til at kende dine belastninger. Dette kan du blandt andet gøre ved at:
- stille dig selv spørgsmålet, om det er arbejdet, familielivet, fritidsaktiviteterne eller balancen mellem dem, der belaster dig.
- skrive ned konkret og præcist, hvad du synes er belastende i din dagligdag.
- lave en liste over alle dine gøremål og opgaver, både på arbejdet og hjemme.
- vurdere, hvad der giver stress, hvad der giver glæde, hvad der virkelig er vigtigt, og hvad du kunne lade være med at gøre.
Stressspisning
Ved stressspisning bruges maden til at dæmpe følelsen af stress og uro. Kortvarig stress kan medføre appetitløshed, men ved længerevarende stress oplever mange, at de får tendens til at spise mere og især får trang til fedt- og sukkerholdig mad. Flere undersøgelser dokumenterer, at fysisk og psykisk stress øger indtaget af fedt- og sukkerholdig mad.
Årsagen til stressspisning er blandt andet, at stresshormonet kortisol øger sultfølelsen. Desuden medfører spisning, at aktiviteten i den afslappende del af nervesystemet (det parasympatiske nervesystem) stiger. Spisning har således en afslappende virkning.
Når man er stresset, kan det være sværere at mærke kroppens signaler. Den fysiske anspændthed, som stress kan medføre, især anspændthed i mavemuskulaturen, kan forveksles med sult. Desuden kan stress påvirke og hæmme stofskiftet, så man lettere tager på i vægt.
Forbyggelse af langvarig stress
Hvis man først er blevet ramt af langvarig stress, kan det være rigtig svært at bryde den onde stresscirkel igen. Når man først har været stressramt én gang, kan man være mere sårbar over for tilbagefald i uhensigtsmæssige mønstre og vaner.
Det er vigtigt at forebygge langvarig stress. Man kan eksempelvis opsætte en realistisk dagsplan, indlægge små pauser i hverdagen, prioritere og løse de opgaver der presser og medfører stress.
Motion, sunde kostvaner, søvn og hvile styrker både krop pg sind. Motion giver de nødvendige pauser i løbet af dagen, da pauser og frisk luft giver ny energi. Motionsformer som yoga, meditation og afspænding giver indre ro og bedre kropsbevidsthed.
Sund og regelmæssig kost hjælper med at holde både hormonbalancen og nervesystemet i balance, mens forbrug af tobak, alkohol og koffein kan forstyrre både helbred og søvn.
Italesættelse af belastninger kan lette presset, da det at stå alene med belastningerne kan føles overvældene og som en stor byrde. Derudover anbefales det at afsætte tid til at dyrke de ting der giver glæde i hverdagen, såsom at dyrke en hobby, naturen, træne, lave god mad, kvalitetstid med nærmeste, læse eller noget helt andet, idet glæde giver overskud og energi.
I Molis giver vi pædagogisk og psykologisk rådgivning i forbindelse med stressrelaterede problematikker, ligesom vi afholder kurser om emnet. Læs mere her.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.