Telefonrådgivning med psykologisk rådgiver

Molis tilbyder psykologisk telefonrådgivning med vores psykologistuderende og studentermedhjælper i Molis, Mie Holt Fausbøll, hver torsdag eftermiddag.


Vi ønsker at imødekomme det store behov for råd og vejledning, som vi oplever i vores praksis. Derfor tilbyder vi telefonrådgivning hver torsdag.

Telefontiden er klokken 13.00-14.00, og da vi gerne vil hjælpe flest muligt, har vi afsat 20 minutter per samtale.

Du kan eksempelvis få rådgivning til:

  • En akut problemstilling i jeres familieliv
  • Et specifikt spørgsmål om autisme
  • At håndtere noget, der er svært
  • Spørgsmål om pædagogisk tilgang
  • Hvad der fylder hos dig lige nu

Sådan gør vi

For at undgå telefonkø og frustration over ikke at komme igennem til vores psykologistuderende, skal du på forhånd booke din tid. 

Vi ringer dig op på den bookede tid fra skjult nummer.

Tager du ikke telefonen, ringer vi en gang mere, før vi går videre til den næste samtale. Vi ringer kun til danske telefonnumre.

Du kan booke én tid per samtaledag og ikke flere tider i forlængelse af hinanden. Du er velkommen til at booke en ny tid efter din rådgivning/samtale, hvis du har brug for det.

Det tilbyder vi

Det er vigtigt for os at understrege, at vores psykologistuderende udelukkende har mulighed for at yde psykologisk rådgivning.

Det vil sige, at vi kan besvare overordnede, akutte spørgsmål og problemstillinger vedrørende autisme, som kan imødekommes via psykologisk og pædagogisk rådgivning.

Vi kan desværre ikke tilbyde juridisk rådgivning eller sagsbehandling i vores telefontid.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.