Ufrivilligt skolefravær

Ufrivilligt skolefravær betyder, at barnet enten helt eller delvist ikke kommer i skole.

Ufrivilligt skolefravær er et stort og fortsat stigende problem hos børn og unge med en autismespektrumtilstand. Cirka hver tredje barn eller ung med autisme kan ikke gå i skole.

A blooming pink tree in front of a brick building.

Barnet kan klage over hovedpine, træthed eller lignende om morgenen for at slippe for at gå i skole. Nogle børn kan have grædeture og/eller raserianfald i skolen eller hjemme. Nogle børn bliver stille og trækker sig.

Ufrivilligt skolefravær er mest almindeligt hos førsteklasses børn, blandt 10-11 årige og 14-15 årige, men ufrivilligt skolefravær kan starte når som helst.

Ufrivilligt skolefravær er særligt udbredt blandt børn og unge med en autismespektrumtilstand.

Hvis man oplever følgende, skal man være opmærksom på, at der kan være tale om ufrivilligt skolefravær:

  • Barnet viser stort ubehag ved at tage i skole og beder om lov til at slippe hele dagen eller dele af dagen
  • Barnet møder på skolen efter at have vist ”problemadfærd” om morgenen
  • Barnet møder op, men forlader skolen i løbet af dagen
  • Barnet er helt borte fra skolen

Ufrivilligt skolefravær er ofte komplekst og kan have mange forskellige årsager.

Det kan forårsages af problemer i skolemiljøet grundet rammerne, manglende viden eller ressourcer hos skolens personale eller blandt de jævnaldrende (eksempelvis udelukkelse fra fællesskabet eller mobning) eller af problemer i hjemmet.

Hos børn, der har ufrivilligt skolefravær, ser man ofte stress, angst og depression ofte som følge af det ufrivillige skolefravær.

Hvis man som forælder oplever, at ens barn ikke vil/kan tage i skole, er det vigtigt at undersøge, hvad årsagen til barnets adfærd er – muligvis i samspil med fagpersoner.

Som forælder skal man forsøge at fortsætte med at støtte barnet i, at det kommer i skole, da det kan blive vanskeligere og vanskeligere at få barnet tilbage i skolen, jo længere tid barnet er væk fra skolen, og da manglende skolegang kan give barnet yderligere problemer og nedsat trivsel.

Teksten fortsætter længere nede…

Relevante kurser om ufrivilligt skolefravær


At forstå ufrivilligt skolefravær ud fra barnets perspektiv

Ufrivilligt skolefravær er ofte et alvorligt tegn på, at barnet med autisme ikke bliver mødt med en tilstrækkelig forståelse for, hvad barnet føler og oplever. Der kan være mange ting i det daglige skolemiljø, som belaster barnet med autisme, og som kan medføre, at barnet føler sig utryg og dermed udvikler ufrivilligt skolefravær.

For at forebygge ufrivilligt skolefravær kræver det, at man har redskaber til at forstå og navigere i den livsverden, barnet med autisme befinder sig i; det vil sige, at man har en forståelse for, hvilke grundlæggende udfordringer barnet med autisme kæmper med til dagligt.

Ufrivilligt skolefravær og angst

Angst er et centralt symptom ved ufrivilligt skolefravær. Flere børn med autisme har haft så ubehagelige og grænseoverskridende oplevelser, at de har udviklet stor angst omkring at gå i skole. Ved ufrivilligt skolefravær ses mange af de samme problemer som ved separationsangst og generaliseret angst.

Pathological Demand Avoidance (Ekstrem Krav Afvisning)

Pathological Demand Avoidance (Ekstrem Krav Afvisning), også kaldet PDA, er karakteriseret ved, at børn og unge med PDA er ekstremt følsomme over for tab af autonomi – i praksis: at indgå i kravsituationer.

Børn og unge med PDA udviser meget ofte ufrivilligt skolefravær, fordi skolesituationen indeholder mange og forskelligartede krav, som vækker dyb angst i børnene grundet deres PDA-profil.

Forældrerollen og skolens rolle

Det kan være hårdt og krævende at være forælder til et barn med autisme. Når barnet samtidig udviser ufrivilligt skolefravær, er følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed svær at undgå. Derfor er hjælp og støtte fra skolen altafgørende i forbindelse med problematikker relateret til ufrivilligt skolefravær. 

Kursus om ufrivilligt skolefravær

I Molis arbejder vi med problematikker omkring ufrivilligt skolefravær i relation til autisme og ADHD, og vi giver psykologisk og pædagogisk rådgivning og støtte. Læs mere her.

Vi holder blandt andet kurser om ufrivilligt skolefravær. Se kommende kurser om ufrivilligt skolefravær her

Formålet med kurset er at give kursusdeltagerne en større viden om og forståelse for, hvad ufrivilligt skolefravær er, hvorfor det opstår, samt hvorfor det er et meget stort problem hos børn og unge, der har en autismespektrumtilstand.

På kurset gives redskaber til, hvad man som forældre, skolelærer, pædagog eller skoleleder kan gøre for at skabe et optimalt miljø for barnet med særlige behov.

Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.