Diagnostiske klassifikationssystemer

Diagnostiske klassifikationssystemer som ICD-10 og DSM-5 er systemer, som læger og psykologer bruger som opslagsværker og manualer med klare kriterier for, hvordan forskellige lidelser kendes på deres symptomer og varighed. De bruges til at beskrive og stille diagnoser på psykiske lidelser ud fra fælles kriterier, så behandling og forskning kan bygge på samme grundlag.

Many white paper lanterns hanging against a blue sky

De nyeste gældende versioner af de to diagnostiske klassifikationssystemer er ICD-10, der blev udgivet i 1992 og DSM-5, der blev udgivet i 2013.

I 2018 lancerede WHO den 11. reviderede version af ICD, ICD-11, som endnu ikke er oversat og implementeret i dansk psykiatri.

Hvorfor klassificere?

Det vigtigste formål med at klassificere er at skabe et system, som muliggør kommunikation mellem behandlere. Et klassifikationssystem hjælper også forskere til at systematisere den opnåede viden ved psykiske vanskeligheder. 

Ved at gruppere og afgrænse diagnosegrupperne kan forskere undersøge den enkelte sygdoms årsagsforhold og symptomer, udløsende faktorer for sygdommen samt sygdommens forløb og reaktion på forskellige behandlingsformer. 

Et fælles internationalt klassifikationssystem er nødvendigt, hvis forskere skal kunne udveksle deres forskningsresultater.  

Diagnostik kan være vanskelig, idet der er flydende overgange mellem det normale og det patologiske (det syge). Samtidig flyder kategorierne også over i hinanden, således at patienten ofte må tildeles flere diagnoser for at få dækket symptomerne; der er eksempelvis glidende overgange (komorbiditet) mellem diagnoserne social angst, generaliseret angst og depression.

Desuden kan der være en væsentlig individuel forskellighed inden for de samme diagnoser. Den enkelte persons vanskeligheder og den sociale kontekst, som symptomerne har udviklet sig i, skal derfor altid vægtes højt og diagnoser må således aldrig stå alene.

Siden er senest opdateret i oktober 2025.

Læs mere om de forskellige diagnostiske klassifikationssystemer her.

WHO’s (World Health Organisation) ICD-system er det internationale diagnosesystem, som bliver anvendt i Europa, Asien og Afrika.

DSM-systemet er udviklet i USA, og det bliver anvendt i Nord- og Sydamerika. Derudover følger næsten al international forskning DSM-diagnosesystemet. 


ICD-10

Den version af ICD, som vi på nuværende tidspunkt benytter i Danmark, hedder ICD-10 og blev taget i brug i 1994.

ICD-10 diagnosesystemet grupperer sygdomme i 22 kapitler med tilhørende hovedgrupper og undergrupper. Til hver sygdom i systemet hører en tilsvarende diagnosekode. Diagnosekoden består af ét bogstav og op til tre tal. Bogstavet angiver, hvilken overordnet gruppe sygdommen tilhører. Herefter angiver de to første tal i koden, hvilken sygdom der er tale om. Disse to tal efterfølges af et punktum efterfuldt af endnu et tal, der angiver detaljer om sygdommen.

De psykiatriske diagnoser findes i ICD-10’s kapitel V med kapitelnavnet Mental and behavioural disorders og har diagnosekodebogstavet F.

Hovedgrupper i de psykiatriske diagnoser

Her på hjemmesiden kan du læse mere om de diagnoser, der er placeret i parenteserne.

F00-F09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser

F10-F19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (e.g. afhængighed)

F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser

F30-F39 Affektive sindslidelser (e.g. depression)

F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (angsttilstande, OCD, belastningsreaktion)

F50-F59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (e.g. spiseforstyrrelser, søvnforstyrrelser)

F60-F69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd

F70-F79 Mental retardering

F80-F89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (e.g. infantil autisme, Aspergers syndrom, atypisk autisme, GUU/GUA)

F90-F98 Adfærds- og emotionelle vanskeligheder opstået i barn- og ungdommen (e.g. angsttilstande opstået i barndommen, depression, ADHD/ADD, adfærdsproblemer)

F99-F99 Uspecificeret psykisk lidelse eller forstyrrelse

 

ICD-11

På nuværende tidspunkt benyttes diagnosticeringssystemet ICD-10 i den danske psykiatri, da det nye diagnosticeringssystem, ICD-11, endnu ikke er oversat og implementeret i dansk psykiatri. ICD-11 trådte internationalt i kraft i 2022 og det er endnu uklart, hvornår den tages i brug i Danmark (Sundhedsdatastyrelsen, 2025).

Autismespektrumforstyrrelser inkluderer i ICD-10 forskellige diagnoser, hvoraf de tidligst beskrevne er infantil autisme og Aspergers syndrom.

I ICD-10 er de forskellige diagnoser inden for autismespektret (med overskriften Gennemgribende udviklingsforstyrrelser) som følgende:

  • F84.0 Infantil autisme
  • F84.1 Atypisk autisme
  • F84.9 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU)
  • F84.8 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, andre (GUA)
  • F84.5 Aspergers syndrom

Den seneste udgave af det amerikanske diagnosesystem DSM-5, som udkom i 2013, har fjernet de enkelte diagnoser inden for autismespektret.

I DSM-5 udgør det sociale og det kommunikative ét kriterie, hvor det i ICD-10 udgør to. Derudover er øget eller svækket sensitivitet over for sanseoplevelser blevet tilføjet som et diagnosekriterium.

Årsagen til, at man i DSM-5 er gået bort fra de enkelte autismediagnoser, kan blandt andet skyldes, at det kan være vanskeligt at foretage en diagnostisk afgrænsning imellem dem, og at de ikke kan valideres i forskningen som afgrænsede diagnoser.

En fordel ved at fjerne de enkelte underdiagnoser er, at opmærksomheden rettes mod det enkelte barns individuelle vanskeligheder og kognitive funktion.

Blandt andet er der i løbet af de seneste år kommet større fokus på, at autisme kan tage sig forskelligt ud hos forskellige mennesker; eksempelvis ved ikke nødvendigvis at komme til udtryk i den umiddelbare adfærd, som det blandt andet ses ved den skjulte autismeprofil, eller at det kommer til udtryk på en anderledes måde end beskrevet i diagnosekriterierne.

Det er endnu uvist, hvornår ICD-11 forventes at være fuldt implementeret i psykiatrien, da implementeringen for nuværende (pr. december 2025) er sat på pause.

Autismediagnosen ændrer sig på en række områder i det kommende ICD-11, hvilket indbefatter en overgang fra klassificeringen af autisme i forskellige underdiagnoser til beskrivelse af grader af autisme.

Der vil således i højere grad komme fokus på autisme som et spektrum, og derudover er der fokus på, at autisme fremtræder forskelligt.

DSM-5

DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, 5. udgave) er det amerikanske diagnoseklassifikationssystem udarbejdet af American Psychiatric Association (APA).

DSM-5 blev udgivet i 2013. I DSM-5 er diagnoserne organiseret ud fra udviklingsmæssige betragtninger; det vil sige, at de første diagnoser i DSM-5 er diagnoser, der typisk begynder tidligt i livet (for eksempel neuroudviklingsmæssige lidelser såsom autismespektrumforstyrrelser og ADHD), efterfuldt af diagnoser, der typisk manifesterer sig i ungdomsårene og den tidlige voksenalder (eksempelvis depression, spiseforstyrrelser og angsttilstande), og til sidst diagnoser, der er relevante senere i livet (for eksempel neurokognitive lidelser).

 

Relevante kurser om diagnostiske klassifikationssystemer


Skriv til os

    Jeg vil gerne tilmelde mig Molis' nyhedsbrev og blive opdateret på nyeste viden om autisme og ADHD samt få information om nyheder og arrangementer i Molis (nyhedsbrevet udkommer i gennemsnit to gange om måneden).

    Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

    Book konsultation

    Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.