Autisme og parforhold
Kærlighed, nære relationer og parforhold er en vigtig del af det at være menneske. Om det er ønsket om et parforhold, der fylder, eller om det er at nære et allerede eksisterende parforhold, kan der opstå udfordringer for individer på det autistiske spektrum.
I et parforhold, hvor den ene part har en diagnose på autismespektret, og den anden part er neurotypisk (NT), kan der være nogle særlige udfordringer, som gør det vanskeligt at anvende gængs rådgivning og vejledning til, hvordan man får arbejdet med og løst parforholdsproblemer.
Typiske udfordringer og mønstre i parforholdet
I Molis har vi mange par i terapi, hvor den ene part er på autismespektret, og den anden part er neurotypisk. Det er vores erfaring, at den neurotypiske part i forholdet ofte ikke føler sig mødt følelsesmæssigt, og at partneren på autismespektret har vanskeligt ved at finde ud af, hvad vedkommende skal stille op og aktivt gøre for at imødekomme dette.
Den neurotypiske part føler sig typisk alene i forholdet, mens partneren på autismespektret føler sig skældt ud og bebrejdet. Dette kan medføre mere permanente kommunikative problemer, som ofte ender i opslidende diskussioner og uenigheder med deraf følgende mistrivsel og opgivenhed, som i sidste ende måske får parterne til at overveje, om de ønsker at blive sammen. Parforholdet kan yderligere sættes under pres, hvis parret har børn sammen, som eventuelt også har særlige behov, der skal tilgodeses.
Mange par genkender, at det kan være vanskeligt at få deres parforhold til at fungere og oplever et dilemma mellem ønsket om tid til sig selv kontra at bruge tid sammen i parforholdet og familien. Mange par oplever også, at det kan være svært at få dagligdagen og de mange gøremål, der er forbundet til at være et par, til at gå op, og samtidig få tid til at slappe af. Der er derfor flere almene dilemmaer, som også er knyttet til parforhold med autisme.
Fælles forståelse og en autismespecialiseret tilgang
Løsningerne på disse dilemmaer handler ikke om uvillighed i forhold til parforholdet. Parret med autisme ønsker at finde løsninger, men har svært ved at finde dem selv. Hos Molis er det vores erfaring, at par med autisme har forsøgt at løse vanskelighederne via almen parterapi, råd og vejledning målrettet neurotypiske parforhold – ofte med negativt eller intet udbytte.
En stor del af løsningen ligger i at sætte fokus på autismen i parforholdet uden at udnævne partneren med autisme til at være ”den, der har problemet”. Hos Molis er det vores faglige tilgangsvinkel, at vi ser på, hvilke særlige forhold, der er forbundet til parforhold og autisme – både fra den neurotypiske partners og den autistiske partners vinkel, men med det formål at få skabt fælles løsninger.
Vores erfaringer viser, at det ofte er de fælles løsninger, som parret har vanskeligt ved at få etableret. En del af forklaringen er de vanskeligheder, der er knyttet til autismen omkring den anderledes måde at opleve, bearbejde og reagere på verden. Parret går ganske enkelt ofte fejl af hinandens intentioner og handlinger og har svært ved at få etableret en god kommunikation, der løser vanskelighederne. I par med autisme kan nogle ligefrem have oplevelsen af, at de ikke taler samme sprog, hvilket giver mening, når man dykker ned i den forskellighed, der kan være mellem en autistisk og en neurotypisk måde at opfatte og anvende kommunikation.
Sansebelastning, kognition og brugbare redskaber
Ud over det sociale og kommunikative område er der hos par med autisme også involveret et anderledes sanseapparat, som kan medføre sansemæssig overbelastning og tilbagetrækning fra familielivet i en grad, som kan være udfordrende for parret. Ifølge vores erfaringer er det derfor altid vigtigt at sætte fokus på områderne sanser, overbelastning og restitution samt deres indbyrdes sammenhæng.
Et tredje område, som ifølge vores erfaring er vigtigt, er at sætte fokus på det kognitive område, hvor autister ofte er gode til systematisering og fordybelse, mens den neurotypiske partner force kan være evnen til at skabe overblik og sammenhæng. Vi hører ofte dette i form af udsagn fra den neurotypiske partner som: ”Jeg er frontallapsdirektøren derhjemme”.
Det gennemgående tema i parterapi i denne kontekst er at hjælpe parret til at finde fælles løsninger og brugbare metoder til at få belyst, italesat og implementeret disse. Samtidig er det også vigtigt – på et realistisk niveau – at få belyst, på hvilke områder der skal findes et kompromis, som måske ikke tilgodeser begge parter i fuldt omfang, men som kan hjælpe med at nedbringe konfliktniveauet og forhindre, at parret skal tage de samme opslidende samtaler igen og igen.
Parforhold med autisme indeholder således både nogle meget almene parforholdsproblemstillinger, samtidig med at der er problemstillinger, der, qua autismen, gør disse parforhold til noget helt særligt.
I Molis tilbyder vi autismespecialiseret parterapi, hvor vi hjælper parret med de særlige vanskeligheder, der knytter sig til parforhold og autisme, så der skabes mere langsigtede, realistiske og holdbare løsninger.
Vi udbyder også jævnligt kurser om autisme og parforhold. Læs mere i vores kursuskatalog her.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.