ADHD
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en medfødt neurologisk tilstand. De mest almindelige symptomer består af udfordringer forbundet med opmærksomhedsforstyrrelse, impulsivitet og hyperaktivitet.
Hvad er ADHD?
ADHD er en medfødt neurologisk udviklingsmæssig forskel, der påvirker hjernens måde at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitetsniveau på. Det betyder, at mennesker med ADHD bearbejder information og reagerer på deres omgivelser på en lidt anden måde end de fleste.
Nogle kan derfor opleve udfordringer med at fastholde fokus, bevare overblikket eller vente på tur – særligt i situationer, hvor der stilles mange samtidige krav til struktur, opmærksomhed og selvkontrol. Forskning peger også på, at de såkaldte eksekutive funktioner – evnen til at organisere, fokusere og handle målrettet – ofte udvikler sig i et andet tempo, hvilket kan medføre variationer og udfordringer i, hvordan man lærer, arbejder og trives i hverdagen.
Det anslås, at mellem 2 % og 5 % af danske børn har ADHD, og at forekomsten blandt voksne er omkring 2 %.
ADHD er blandt de mest udbredte diagnoser på verdensplan. Omkring 25 % af alle de børn, som får en diagnose i dag, får stillet netop denne diagnose, og omkring 80 % af disse børn bliver også diagnosticeret med en eller flere psykiatriske diagnoser, eksempelvis angst, OCD, autisme eller lignende.
Hvordan stilles diagnosen ADHD?
I Danmark er ADHD diagnosen kaldet hyperkinestisk forstyrrelse og stilles typisk af en psykiater eller et specialiseret udredningsteam.
For at kunne stille diagnosen vurderes det, om en række kriterier inden for områderne opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet er opfyldt. Disse kriterier hjælper med at skelne mellem almindelige variationer i adfærd og de mønstre, der giver tydelige vanskeligheder i hverdagen.
Derudover skal disse symptomer have været til stede siden barndommen, vise sig i mindst to forskellige sammenhænge (eksempelvis hjemme og på arbejde) og påvirke dagligdagen i en grad, der skaber betydelige vanskeligheder.
Man har derfor ikke nødvendigvis ADHD, fordi man har lidt vanskeligheder med at fastholde sin opmærksomhed, eller fordi at man indimellem er mere impulsiv end gennemsnittet.
Undertyper af ADHD
Der skelnes overordnet mellem tre typer af ADHD, som beskriver forskellige måder, hvorpå udfordringer relateret til opmærksomhed og energi kan komme til udtryk:
- Kombineret type – både opmærksomhed, impulskontrol og aktivitetsregulering er udfordret.
- Overvejende uopmærksom type (tidligere kaldet ADD) – vanskelighederne ses primært i fastholdelse af fokus og organisering.
- Overvejende hyperaktiv/impulsiv type – energi og impulser fylder mere end opmærksomhedsudfordringer.
Uanset typen viser forskning, at ADHD ikke er ens for alle. Mange oplever både udfordringer og styrker forbundet med deres profil — for eksempel høj kreativitet, intuitiv tænkning, idérigdom og evne til at handle spontant.
Hvis du genkender dig selv i beskrivelser som disse og ønsker at forstå din måde at fungere på, kan du opsøge en fagperson med erfaring i ADHD-udredning.
Teksten fortsætter længere nede...
Behandling af ADHD
ADHD kan – ligesom andre neuroudviklingsmæssige tilstande – støttes og behandles på forskellige måder. Det er vigtigt at understrege, at ”behandling” ikke henviser til, at man kan helbrede eller fjerne ADHD, men snarere til, at man kan arbejde med de udfordringer og eventuelle følgeproblematikker (såkaldt komorbiditet, som angst, depression eller lavt selvværd), som kan opstå i forbindelse med at leve med ADHD.
Hvordan støtten eller behandlingen tilrettelægges, afhænger af en række faktorer – herunder personens funktionsniveau, livssituation, alder og individuelle behov. Der findes ikke én behandlingstype, som passer til alle, og det vigtigste er, at indsatsen tilpasses den enkeltes måde at fungere på.
Et grundlæggende princip i arbejdet med ADHD er, at psykologen eller behandleren har solid viden om ADHD og om, hvordan de særlige mønstre i opmærksomhed, energi og impulskontrol påvirker hverdagen. På den måde kan samtaler, rådgivning og eventuelle terapeutiske metoder målrettes og gøres meningsfulde for den enkelte.
Både børn og voksne med ADHD kan have gavn af psykosociale tilgange såsom strukturstøtte, forældreundervisning, rådgivning eller kognitiv adfærdsterapi. I terapien kan der arbejdes med selvforståelse, relationskompetencer, følelsesregulering og eventuelle følgeproblematikker som angst eller lavt selvværd.
For nogle kan centralstimulerende medicin være en hjælp til at øge koncentration og ro. Medicinen har til formål at forstærke og afbalancere hjernens indhold af henholdsvis dopamin og noradrenalin. Der kan være en række udbredte bivirkninger ved denne form for medicin. Typisk vil man kunne opleve både nervøsitet, søvnvanskeligheder og tab af appetit. Disse bivirkninger viser sig især i opstartsfasen, hvor kroppen skal vænne sig til medicinen.
Målet med behandling og støtte er ikke at ændre, hvem man er, men at skabe rammer, strategier og forståelse, der gør det lettere at leve et liv i balance – med plads til både udfordringer og de styrker, der ofte følger med ADHD.
Hvordan kommer ADHD til udtryk?
Kernetrækkene kommer til udtryk med varierende intensitet og styrke; de kan påvirke evnen til at indgå i relationer, evnen til at imødekomme omgivelsernes krav samt evnen til affektregulering (at regulere og håndtere sine følelser). Mennesker med ADHD har en øget stresssårbarhed og kan være udfordrede i forhold til at mestre og håndtere egne ønsker og behov.
Det stiller således store krav til den enkelte såvel som omgivelserne at navigere i de mange benspænd, der kan opstå i forbindelse med ADHD, og familien kan samlet set opleve at være underlagt et stort pres.
Personer med ADHD kan opleve, at nogle aktiviteter kræver ekstra energi og planlægning, mens andre gøremål glider lettere og mere naturligt. Opgaver, der kræver langvarig koncentration eller mange detaljer, kan opleves som særligt krævende, mens kreative, spontane eller fleksible opgaver ofte passer bedre til den måde, hjernen arbejder på. Sociale situationer kan variere; nogle kan have brug for hjælp til at tolke sociale signaler eller strukturere samtaler, mens de i andre sammenhænge trives med hurtige beslutninger og nytænkning.
Samtidig følger der ofte unikke styrker med ADHD. Mange med ADHD kan arbejde hurtigt under pres, se løsninger, andre overser, og tænke uden for boksen. Evnen til at reagere intuitivt og handle spontant kan være en fordel, især i miljøer, hvor fleksibilitet og kreativitet er værdsat.
Omgivelserne spiller en central rolle i, hvordan dagligdagen opleves. Når rammer, struktur og forventninger tilpasses den enkeltes behov, kan udfordringer mindskes, og styrkerne træde tydeligt frem. Omvendt kan manglende forståelse eller rigide krav forstærke frustration og stress. Det viser, at ADHD bedst forstås som et samspil mellem individets måde at fungere på og de omgivelser, personen navigerer i.
I Molis tilbyder vi rådgivning, afklaring og selvforståelsesforløb for mennesker, der ønsker større indsigt i, hvordan ADHD påvirker deres liv og muligheder. Læs mere her.
Book konsultation
Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.