Eksamens- og præstationsangst

Eksamens- og præstationsangst

Præstationsangst handler om, at man er bange for at præstere i en eller flere situationer.

Præstationsangst er en uhåndgribelig størrelse, da man ikke, uden videre, kan gøre noget for at undgå det. Man kan eksempelvis forberede sig til en eksamen ved at sætte sig fuldstændigt ind i pensum, men når man sidder ved eksamensbordet, oplever man, at ’klappen går ned’, at man ikke kan noget eller ikke kan formulere noget, og at man er ’helt blank’.

Præstationsangst er forbundet med et stort ubehag både kropsligt og mentalt på flere forskellige måder. 

Fysiologisk kan præstationsangsten opleves i eksempelvis eksamenssituationen ved, at man får hurtigere hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme, rysten og svede- eller kuldeture.

Følelsesmæssigt kan præstationsangsten vise sig som uro, anspændthed, følelse af mindreværd, skam, irritabilitet og følelsen af ikke at slå til.

Kognitivt kan præstationsangsten vise sig ved tanker og forestillinger om konsekvenserne ved, at man ikke præsterer optimalt.

Man kan både have præstationsangst for, at man ikke er god nok, og at man ikke kan præstere optimalt, men man kan også, hvis man tidligere har oplevet, at præstationsangsten har været skyld i, at man ikke kunne præstere optimalt, være angst for, at præstationsangsten vil overtage situationen. Det er det, man kalder ’angsten for angsten’. 

Ved 'angsten for angsten' er man bange for, at de frygtede forestillinger går i opfyldelse; for eksempel at man ikke kan huske sit eksamenspensum, at andre kommer til at se, hvis man rødmer, at man ikke ved, hvad man skal sige etc. Eller man er så opmærksom på, hvad andre tænker om én, og om det er godt nok, det man siger, at man slet ikke kan få sagt noget.

Adfærdsmæssigt kan præstationsangsten blandt andet vise sig i kropsholdning og ansigtsudtryk. Præstationsangst kan være skyld i, at man holder sig tilbage i sociale sammenhænge, blandt venner, i skolen eller på jobbet. Ved præstationsangst oplever man ikke kun angst i selve situationen; man oplever ofte også angst op til situationen, for eksempel op til en eksamen. Det er al den nervøsitet, man mærker i dagene op til præstationen.

Det er naturligt at opleve nervøsitet i vigtige og tilspidsede situationer, hvor man skal præstere. Grænsen mellem naturlig nervøsitet og mere invaliderende angst er således en glidende overgang.

Det er en individuel vurdering, hvornår præstationsangsten tager overhånd, bliver ødelæggende og hæmmende og derved påvirker ens præstation i en negativ retning, selvom man er dygtig.

Teksten fortætter længere nede...

Årsager til eksamens- og præstationsangst

Ofte er der sjældent én årsag til, at man har tendens til præstationsangst. Personlighedskarakteristiske faktorer som perfektionisme, lavt selvværd og dårlig selvtillid kan være forbundet med præstationsangst. Præstationsangsten kan opstå, fordi man bliver nervøs for, at man ikke kan leve op til sine høje standarder, fordi man tvivler på, at andre bryder sig om en, eller fordi man tvivler på sine egne evner.

Ofte vil præstationsangsten også have sine rødder i konkrete oplevelser, hvor man har oplevet, at klappen er gået ned, for eksempel en eksamen, der er gået galt, en pinlig oplevelse i en social sammenhæng etc.

Præstationsangst kan begynde tidligt i livet. Nogle børn er eksempelvis bange for at gå op til tavlen og vise læreren og deres medstuderende, hvad de kan.

Læreren kan på problematisk vis tro, at barnets manglende lyst og engagement til at komme til tavlen skyldes, at barnet fungerer fagligt dårligt.

Børn med social præstationsangst kan opleve problemer med at etablere venskaber, fordi de holder sig tilbage sammenlignet med de sociale, udadvendte børn, der kan have nemmere ved at få venner.

Dette kan udvikle sig til en ond cirkel, fordi præstationsangsten kan bidrage til, at der opstår endnu mere præstationsangst.

Kulturelle og samfundsmæssige faktorer har også betydning for, at mange mennesker oplever præstationsangst, da der i det moderne samfund forventes meget af den enkelte.

For eksempel kan en dårlig eksamen medføre et dårligt gennemsnit, hvilket kan betyde, at man ikke kan komme ind på sin drømmeuddannelse eller få sit drømmejob. Disse tanker resulterer i øget nervøsitet og præstationsangst.

Præstationsangst kan tage magten og blive så udtalt, at det bliver ødelæggende for ens liv, håb og drømme. At have præstationsangst er ikke noget at være flov over. Præstationsangst er et stort problem hos mange mennesker.

Man kan have præstationsangst i forskellige områder af livet: i forbindelse med en eksamen og andre testsammenhænge, i forbindelse med arbejdet, som partner, som forælder etc.

I Molis giver vi psykologisk og pædagogisk behandling, støtte og rådgivning omkring præstationsangst. Læs mere her. 

Ved at kontakte os samtykker du til vores privatlivspolitik.

Book konsultation

Her kan du bestille tid til terapi og rådgivning i Molis' afdelinger og online.